Contract Manager/SAM

SWARCO Danmark

Du møder os hver dag ude på vejene. Vores produkter, systemer, tjenester og nøglefærdige løsninger tilbyder orientering, sikkerhed og bekvem rejse for alle mennesker på farten. SWARCO er førende leverandør af intelligente trafiksystemer og løsninger, der gør mobiliteten sikrere, hurtigere og mere komfortabel. Vi arbejder dedikeret på at skabe bæredygtige og innovative løsninger til trafikken i fremtiden.

Kommerciel ansvarlig for vores serviceaftaler med kommuner i hovedstadsområdet

Vil du være med til at sikre, at kommunale kontrakter bliver løftestang for både kundetilfredshed og forretning? SWARCO søger en Contract Manager/SAM, der proaktivt kan udvikle de kommercielle muligheder i vores serviceaftaler – primært med 11 kommuner omkring hovedstaden.

Om rollen

Som Contract Manager/SAM vil du være ansvarlig for at vedligeholde og udvikle relationer til vores kommunale kunder. Du skal kunne identificere deres behov og vision – og omsætte dem til løsninger baseret på SWARCO’s produkter og services. Med dig ved roret skaber vi ikke bare værdi for kunden, men også vækst i forretningen.

Du bliver en nøgleperson i dialogen mellem kunde, projektteam og virksomhedens ledelse, og du spiller en afgørende rolle i at sikre, at vi leverer det, vi lover – og mere til.

Dine ansvarsområder

  • Tage det overordnede ansvar for udvalgte serviceaftaler og kunder
  • Opbygge og vedligeholde langvarige kunderelationer
  • Udvikle strategier baseret på kundens behov og SWARCO’s services
  • Agere strategisk rådgiver for kunden og fremme SWARCO’s løsninger
  • Kommunikere effektivt med både interne og eksterne interessenter
  • Sikre rettidig og kvalitativ levering af ydelser og produkter
  • Identificere og forfølge muligheder for mersalg og vækst
  • Håndtere og videreformidle eventuelle udfordringer eller risici

Hvem er du?

  • Du har solid erfaring med kundeansvar, gerne i forbindelse med servicekontrakter eller projektsalg
  • Du har kommerciel forståelse og evner at se muligheder, hvor andre ser vedligehold
  • Du er en stærk kommunikator og trives i en rolle, hvor relationer er i centrum
  • Du arbejder selvstændigt og trives med ansvar
  • Du har kendskab til eller interesse for det offentlige marked, herunder kommunale kunder

Vi tilbyder

  • En central rolle i en innovativ virksomhed, der bidrager til smartere og mere bæredygtig mobilitet
  • Et stærkt team og et solidt fagligt fundament
  • Mulighed for at præge både kundeoplevelsen og forretningen
  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt

Lyder det som dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Om SWARCO

Trafikteknologigruppen SWARCO med hovedkontor i Wattens nær Innsbruck / Østrig har et internationalt netværk af produktionsfaciliteter, kontorer og partnere på alle kontinenter og tilbyder en af ​​de mest komplette løsningsporteføljer til vejafmærkning, skiltning, bytrafikstyring, parkering, motorvejs- og tunnelstyring og offentlig transport. SWARCO forbinder køretøjer med vejinfrastrukturen, hjælper med at etablere ladeinfrastruktur for at booste elektromobilitet og tilbyder modulære og holistiske løsninger med merværdier, der understøtter morgendagens mobilitet og gør livet i vores byer mere livligt.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Thorsten Andersen på +45 61 20 28 03 eller Senior Research Consultant, Ida Heuser på +45 20 16 18 10. Vi læser ansøgninger i takt med vi modtager dem og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV ved førstkommende lejlighed. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Førstkommende lejlighed
Arbejdssted: Skovlunde
Reference: 2520.117
Virksomhed: SWARCO Danmark A/S

Ida Heuser →

Senior Research Consultant
ih@compasshrg.com

Thorsten Andersen →

Director
ta@compasshrg.com