Head of Customer Service

DCC Energi

Vil du stå i spidsen for kundeservice hos DCC Energi i en nøgleposition med ansvar og indflydelse?

DCC Energi er midt i en ambitiøs vækstrejse med målet om at fordoble deres kundeportefølje fra 150.000 til 300.000 kunder over de næste fire år. Som Head of Customer Service bliver du en central figur i denne udvikling – med ansvaret for at lede og videreudvikle en moderne, skalerbar og kundeorienteret serviceorganisation.

En rolle med strategisk ansvar og stor ledelsesmæssig indflydelse

Som Head of Customer Service får du det overordnede ansvar for DCC Energis velorganiserede og dedikerede kundecenter – samt en nøglerolle i at forme både strategi, kultur og struktur. DCC Energi er blandt den absolutte top, når det gælder kundetilfredshed – både inden for B2B og B2C – med høje NPS-scorer, stærke Trustpilot-anmeldelser og korte svartider på telefonen. Den gode kundeoplevelse er altid i fokus, og den kommende leder får ansvaret for at udvikle og implementere kundeservicestrategien i tæt samarbejde med teamledere og den øvrige ledelse.

Du vil have en vigtig rolle i at forme, hvordan fremtidens kundeservice skal se ud – både teknologisk og kulturelt – og hvordan AI og automatisering kan integreres som en naturlig del af den daglige drift.

Dine primære ansvarsområder bliver bl.a.:

  • Ledelse og coaching af teamledere
  • Udarbejdelse og implementering af kundeservicestrategien
  • Understøttelse af DCC Energis overordnede vækststrategi
  • Ansvar for kundeoplevelser, NPS og kunderejser
  • Bidrag til kommerciel udvikling og salgsunderstøttelse
  • Integration af digitale løsninger og AI i kundeoplevelsen
  • MUS-samtaler, individuel performanceopfølgning og ressourceplanlægning
  • Optimering af processer og drift med fokus på skalering
  • Deltagelse i virksomhedens udvidede ledelsesteam

Hvem er du?

Vi søger en erfaren leder med solid baggrund fra kundeservice, gerne fra energisektoren, telebranchen eller en lignende kundeintensiv branche. Den ideelle kandidat har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og formår at omsætte strategiske og organisatoriske teorier til konkret ledelse og udvikling i praksis.  Du har dokumenteret erfaring med at stå i spidsen for en kundeservicefunktion og er vant til at lede gennem andre – f.eks. via teamledere – med fokus på både udvikling og daglig drift. Du motiverer og coacher dine medarbejdere med naturlig autoritet og nærvær, og du evner at skabe engagement og resultater gennem mennesker. Du har et stærkt kommercielt mindset og arbejder målrettet med at koble kundeoplevelser til forretningens vækst. Samtidig har du indsigt i digitale løsninger og processer og ser teknologi som en integreret del af en moderne kundeservice. Endelig trives du med forandringer og har erfaring med at drive udviklings- og forandringsprocesser i en kompleks organisation.

Om DCC Energi – Et selskab fyldt med Energi

Hos DCC Energi er vores formål at hjælpe alle fremad i den grønne omstilling, så vi sammen kan forme fremtiden. En fremtid, hvor mere bæredygtige muligheder sammen med vores eksisterende produkter sikrer, at vi forbliver en relevant leverandør på det danske energimarked. Målet er at udvikle vores aktiviteter i retning af nye energiformer og dermed møde vores kunders fremtidige behov.  

I takt med den igangværende energiomstilling udvider vi derfor løbende porteføljen med nye produkter og løsninger – fx. elaftaler, ladestandere, biogas, HVO og varmepumper. Vores holdning er, at vi sammen former fremtiden og med det mener vi sammen som kollegaer og i relation til både kunder og samfundet. Derfor er vores mål også at inspirere og udfordre vores kunder til at optimere deres energiforbrug og derigennem skabe de bedste forudsætninger for den gode energi.   Samlet er vi mere end 250 engagerede medarbejdere, der hver dag forsyner private, erhverv og det offentlige med en bred vifte af energiløsninger. Vi har hovedkontor i Nærum, men flytter til Nordhavn i Q1 2026. Vi omsætter på tværs af vores forskellige forretningsområder for ca. 12 mia. kr. om året.  Sammen om fremtiden – dccenergi.dk

Lyder det som noget for dig? 

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant, Rebecca Saks på +45 70 20 12 75. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Nærum/Nordhavn
Reference: 2507.114
Virksomhed: DCC Energi