Warehouse & Facility Manager

Swedish Match Denmark A/S

En central rolle i en international koncern: Drift, udvikling og ledelse i balance

På vegne af Swedish Match Denmark søger vi en erfaren og visionær leder til at stå i spidsen for både lager og facility services på fabrikken i Silkeborg. Rollen er ny og giver dig ansvaret for et bredt område – fra lagerdrift og logistik til reception, teknisk service og daglige facilitetsopgaver. Du får en nøglerolle i en virksomhed i vækst, hvor effektiv drift, sikkerhed, compliance og løbende forbedringer går hånd i hånd.

Ledelse af lager og facility med fokus på drift og udvikling

Som Warehouse & Facility Manager har du det samlede ansvar for lageret samt de funktioner, der sikrer, at fabrikken fungerer optimalt i hverdagen. Du leder et engageret team bestående af lagermedarbejdere på dag-, aften- og weekendhold samt medarbejdere inden for facility services – herunder reception, køkken, teknisk support og håndtering af stempelmærker.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Lede, motivere og udvikle medarbejderne på tværs af lager og facility
  • Sikre effektiv varemodtagelse, intern logistik og forsendelse
  • Understøtte produktionen med rettidig og korrekt leverance af materialer
  • Optimere lagerprocesser, herunder lagerstyring, statusoptællinger og rapportering
  • Drive og implementere forbedringsprojekter inden for logistik, automation og layout
  • Sikre velfungerende facility services (vedligehold, skadedyrsbekæmpelse, forsyninger, reception m.m.)
  • Overholde kvalitets-, sikkerheds- og bæredygtighedskrav
  • Forhandle med og styre leverandører samt følge op på KPI’er og serviceaftaler
  • Varetage budgetansvar for både lager og facility
  • Bidrage aktivt til fabrikkens ledergruppe og tværgående projekter

Nøgleposition i en organisation med højt tempo og stærkt fællesskab

Du bliver en synlig og vigtig spiller på Silkeborg-fabrikken, hvor de 230 medarbejdere arbejder tæt sammen om at producere markedets mest efterspurgte røgfri nikotinprodukter. Kulturen er præget af samarbejde, humor og en stærk vilje til hele tiden at udvikle sig.

Hos Swedish Match får du frihed under ansvar, mulighed for hjemmearbejde når opgaverne tillader det, samt gode karrieremuligheder – både lokalt og internationalt gennem Philip Morris International, som koncernen er en del af. Swedish Match er i gang med at integrere sig med PMI’s systemer, modeller og ledelsessystemer, hvilket vil medføre en række spændende forandringer og udviklingsmuligheder. Dette skaber en dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne kan vokse og udvikle sig i takt med virksomhedens vækst.

Erfaren leder med blik for både mennesker og processer

Du har en videregående uddannelse inden for logistik, handel, IT eller teknik og solid erfaring med drift, logistik eller facility management i en produktions- eller FMCG-virksomhed. Du har omfattende erfaring med ledelse af medarbejdere og trives med at skabe struktur og følgeskab i en travl hverdag.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har stærke kompetencer inden for lagerstyring, optimering og systemunderstøttet logistik
  • Gerne har kendskab til Lean, TPM eller andre systemer indenfor Continuous Improvement
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Er en tydelig, proaktiv og struktureret leder, som kan balancere drift og strategisk udvikling

Om Swedish Match Denmark

Swedish Match Denmark er Skandinaviens største producent af røgfri nikotinprodukter – herunder snus, nikotinposer og tyggetobak – og en del af Philip Morris International. I Silkeborg beskæftiger virksomheden ca. 230 medarbejdere, der producerer brands som ZYN, VOLT, General og Thunder. Organisationen er flad og agil med korte beslutningsveje og stærkt samarbejde på tværs.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant, Claus Mengel-Niemann på +45 22 63 33 77 eller Research Manager, Maria Faber på +45 40 32 56 28. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Silkeborg
Reference: 2512.178
Virksomhed: Swedish Match Denmark A/S

Claus Mengel-Niemann →

Senior Consultant
cme@compasshrg.com

Maria Faber →

Research Manager
mf@compasshrg.com