Salgsingeniør

Schmersal Danmark

Er du en teknisk salgsprofil, der motiveres af at skabe værdi for dine kunder og sikre trygge, effektive produktionsmiljøer? Vil du være en del af en global virksomhed i vækst, hvor du får både ansvar og indflydelse? Så er det måske dig, vi søger til Schmersal Danmark.

Om Schmersal

Schmersal er en internationalt førende virksomhed med tyske rødder, specialiseret i udvikling og produktion af innovative sikkerhedssystemer til industrien. De beskytter mennesker og maskiner med løsninger i højeste kvalitet – og har ambitiøse planer for fremtiden.

Til at styrke deres danske organisation søger vi nu en engageret salgsingeniør med base øst for Storebælt.

Schmersal tilbyder

Hos Schmersal bliver du en del af en ambitiøs, men jordnær organisation, hvor kvalitet, sikkerhed og innovation går hånd i hånd. Du får:

  • En selvstændig rolle med stor frihed og mulighed for hjemmearbejde
  • Grundig onboarding og produkttræning
  • Dygtige kollegaer og et uformelt, støttende arbejdsmiljø

Schmersal har et stærkt fodfæste i Danmark og er i vækst – 2025 tegner allerede lovende, og du får mulighed for at præge både din egen rolle og virksomhedens videre udvikling.

Dine opgaver

Du får ansvaret for at drive og udvikle salget i dit distrikt – med fokus på både eksisterende og nye kunder. Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Udvikling og vedligeholdelse af stærke kundeforhold gennem rådgivning og teknisk support
  • Identificering af nye forretningsmuligheder og opbygning af en sund salgs-pipeline
  • Gennemførelse af hele salgsprocessen – fra behovsafdækning til lukning af aftaler
  • Teknisk sparring om Schmersals produkter og løsninger
  • Deltagelse i messer, konferencer og øvrige salgsfremmende aktiviteter

Vi forestiller os, at du:

  • Har en el-teknisk baggrund – f.eks. som elektriker, maskiningeniør eller uddannet inden for automation eller elektroteknik
  • Har erfaring med teknisk salg eller en rolle med kundekontakt i industrien
  • Taler og skriver dansk og engelsk på et professionelt niveau
  • Er relationsskabende, struktureret og motiveres af at finde de rigtige løsninger til kunden
  • Trives med både selvstændigt ansvar og samarbejde i et internationalt team

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Thorsten Andersen på +45 61 20 28 03. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Hvidovre
Reference: 2520.155
Virksomhed: Schmersal Danmark