Technical Sales Representative
ppm Industrial ApS
Har du teknisk forståelse og en naturlig nysgerrighed på kundernes behov? Og drømmer du om et selvstændigt salgsjob, hvor du får stor frihed og kan sætte dit præg på opbygningen af det danske marked? Så er du måske den næste Technical Sales Representative hos ppm Industrial ApS.
Ansvar, relationer og potentiale på det danske marked
ppm Industrial søger en teknisk stærk og kommercielt tænkende salgsprofil med ansvar for det danske marked. Stillingen har base i Danmark, men med tæt kontakt til hovedkontoret i Sverige. Målet er at skabe en stærk og varig tilstedeværelse i Danmark – med fokus på emissionsmåling, gasdetektion og analytisk instrumentering til industrien. Der er allerede eksisterende kunder og forretning i Danmark, men ambitionen er at udvide betydeligt i de kommende år.
Med stor frihed til at planlægge og prioritere sin indsats vil du som Technical Sales Representative få en afgørende rolle i at opbygge relationer, kortlægge nye kundeemner og sikre det rette match mellem kundens behov og ppm Industrials omfattende produktportefølje. Samtidig bliver det en nøgleopgave at sikre dokumentation og overblik i CRM-systemet, så både kunder og kolleger får glæde af den viden, der opbygges undervejs.
Som Technical Sales Representative får du ansvar for hele salgsprocessen – fra markedsoverblik og mødebooking til behovsafdækning, tilbudsgivning og opfølgning. Herudover rummer stillingen følgende elementer:
- Kundebesøg hos både eksisterende og potentielle kunder
- Deltagelse i netværk, messer og uformelle møder for at udbrede kendskabet til ppm Industrial i Danmark
- Tilbudsgivning i samarbejde med hovedkontoret
- Projektstyring – koordinering mellem kunde, tekniker og producent
- Dokumentation og opdatering af CRM-systemet (Lime) og tilbudsskabeloner
- Forberedelse og præsentation af servicekontrakter
- Løbende dialog med den svenske organisation om prioritering, udvikling og support
Selvkørende sælger med teknisk interesse
Vi forestiller os, at den ideelle kandidat er selvkørende, organiseret og har en naturlig interesse for teknik og komplekse løsninger. Du tænker i muligheder frem for begrænsninger og motiveres af at opnå resultater gennem tæt kontakt med kunderne. Samtidig besidder du en høj grad af ansvarlighed og trives med frihed under ansvar. Du har erfaring med B2B-salg – gerne inden for teknisk udstyr, ventilationsløsninger, måleudstyr, pharma eller fra lignende brancher. Erfaring med CRM-systemer, projektbaseret salg og dialog med tekniske beslutningstagere er en klar styrke.
Der lægges vægt på evnen til at lytte, analysere og formidle komplekse løsninger på en forståelig måde. Rollen kræver både kommerciel tæft og teknisk forståelse – og ikke mindst lysten til at være en del af en virksomhed, hvor det, man laver, har betydning for sikkerhed, sundhed og bæredygtighed.
ppm Industrial
ppm Industrial AB er en svensk familieejet virksomhed med hovedkontor i Göteborg. De har leveret måleinstrumenter og analyseteknologi til nogle af Nordens mest krævende brancher siden 1991. ppm Industrial har opbygget en markedsledende position inden for måling, alarmering og analyse af gasser. Porteføljen omfatter både bærbare instrumenter, stationære systemer og avanceret analyseudstyr, suppleret af et stærkt service- og uddannelsestilbud.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant, Claus Mengel-Niemann på telefon +45 22 63 33 77, Consultant, Laust Castor Lund på telefon +45 31 69 53 99 eller Research Consultant, Julie Hastrup-Markussen på telefon +45 28 44 33 33. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Danmark (hjemmekontor)
Reference: 2512.101
Virksomhed: ppm Industrial ApS