Montagechef
DS Stålkonstruktion
Vil du stå i spidsen for montageområdet hos en af Nordens førende stålentreprenører og bringe din erfaring som tydelig, struktureret og handlekraftig leder i spil? DS Stålkonstruktion søger en erfaren montagechef, der med stærkt overblik, klare processer og sikker styring kan sikre, at komplekse byggeprojekter bliver planlagt og gennemført effektivt i tæt samspil med produktionen — fra klargøring og logistik til sikker og rettidig installation på byggepladsen.
Nøglerolle i virksomhedens værdikæde
Som montagechef får du det overordnede ansvar for planlægning, koordinering og gennemførelse af alle montageaktiviteter – fra bemanding og transport til løft og installation. Du bliver en central del af den operationelle ledelse og refererer direkte til COO med tæt samarbejde på tværs af produktion, projektledelse og kvalitet.
Du får ledelsesansvaret for en organisation, der i spidsbelastningsperioder omfatter op mod 100 montører, flere site managers samt funktioner inden for planlægning og logistik, og du skal sikre fremdrift i et setup, der årligt håndterer store ordrer.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Lede og udvikle montageorganisationen med fokus på effektiv drift og sikker gennemførelse
- Planlægge transport, kraner og tunge løft i tæt samspil med produktionen
- Sikre koordinering, så materialer og teams er klar på rette tid og sted
- Optimere ressourceanvendelsen og skabe overblik i et komplekst logistisk setup
- Styrke samarbejdet med kunder, entreprenører og internationale partnere
- Drive udviklingen mod mere struktur, digitalisering og strategisk kapacitetsstyring
Du får samtidig ansvaret for samarbejde med underleverandører og bureauer samt for at sikre compliance, sikkerhed og kvalitet i montagearbejdet.
Lederprofil med logistisk tyngde
Du er en erfaren leder med baggrund fra montage, logistik, transport eller andre komplekse operationelle miljøer, hvor planlægning, koordinering og eksekvering er afgørende for succes. Du skaber naturligt struktur og overblik — også når tempoet er højt, og mange interessenter er involveret — og du evner at omsætte forretningsforståelse og data til klare prioriteringer og beslutninger.
Som person er du samarbejdsorienteret og tillidsskabende med en tydelig og direkte kommunikation. Du motiveres af at sikre stabil drift her og nu, samtidig med at du udvikler organisationen og skaber mere langsigtede, strategiske løsninger for fremtiden.
Om DS Stålkonstruktion
DS Stålkonstruktion er en af Nordens førende stålentreprenører med hovedsæde i Hobro og projekter i hele Skandinavien samt Tyskland. Virksomheden leverer komplette stålkonstruktioner til både industrielle og arkitektonisk krævende byggerier og er kendt for høj kvalitet, leveringssikkerhed og evnen til at gennemføre komplekse projekter fra design til færdig montage. Med en integreret værdikæde og stærk faglighed er DS Stålkonstruktion en strategisk samarbejdspartner for nogle af byggebranchens mest ambitiøse projekter.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Peter Pallesen på pp@compasshrg.com eller Senior Research Consultant, Julie Hastrup-Markussen på jhm@compasshrg.com. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Hobro
Reference: 2616.030
Virksomhed: DS Stålkonstruktion
