Kommerciel Produktchef
Elma Instruments A/S
Vil du kombinere teknisk produktforståelse med et reelt nordisk forretningsansvar og være med til at skabe næste vækstfase i en veletableret teknisk virksomhed?
Elma Instruments er en førende nordisk B2B-specialist inden for test- og måleudstyr til professionelle tekniske brugere med hovedkontor i Danmark og lokale organisationer i Sverige og Norge.
Produktområdet Elektro skal videreudvikles gennem et endnu stærkere kommercielt fokus, tydeligere prioriteringer og tættere samspil mellem produkt, salg, leverandører og marked. Derfor søger vi en teknisk stærk og kommercielt orienteret Kommerciel Produktchef som får ansvar for at udvikle Elmas største forretningsområde på tværs af Danmark, Sverige og Norge.
Rollen
Som Kommerciel Produktchef får du det samlede nordiske portefølje- og forretningsansvar for BA Elektro. Du får ansvaret for den kommercielle udvikling af BA Elektro på tværs af Norden og et betydeligt mandat til at prioritere porteføljen, drive markedsinitiativer og sætte retningen for områdets videre udvikling i tæt samarbejde med ledelsen. Rollen spænder fra strategisk porteføljeudvikling og leverandørsamarbejde til salgsunderstøttelse, produktintroduktioner, kundedialog, produktdata og praktisk implementering. Du bliver samtidig en faglig og kommerciel sparringspartner for salgsorganisationerne i Danmark, Sverige og Norge og får en central rolle i at styrke Elmas go-to-market-indsats.
Du bliver en del af området Product & Customer Solutions og refererer til Director of Product & Customer Solutions. Rollen har ikke direkte personaleansvar, men du får en central rolle i at samle organisationen om fælles prioriteringer og sikre fremdrift på tværs af Danmark, Sverige og Norge.
Dine primære ansvarsområder
- Udvikle og drive den nordiske vækstplan for BA Elektro
- Analysere marked, kunder, segmenter og kategorier og omsætte indsigterne til kommercielle prioriteringer
- Optimere produktporteføljen med fokus på vækst, positionering, pris, margin, lifecycle og innovation
- Understøtte salgsorganisationerne i Danmark, Sverige og Norge med teknisk sparring, værdiforslag, salgsredskaber og kundedialog
- Drive produktintroduktioner fra den tidlige vurdering og specifikation til produktdata, intern træning og ekstern lancering
- Sikre kvalitet og struktur i PIM, masterdata, dokumentation og digitale produktinformationer
- Skabe fælles arbejdsmetoder, prioriteringer og følgeskab i Elma Expert Community
Din profil
Du har erfaring med produkt-, produktlinje- eller porteføljeansvar i en teknisk B2B-virksomhed, og du kan dokumentere, at du har bidraget til vækst, markedsudvikling eller en stærkere kommerciel position.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være teknisk eller kommerciel. Det afgørende er, at du har opbygget en stærk teknisk forståelse og samtidig har et tydeligt kommercielt mindset. Du kan sætte dig ind i komplekse produkter og applikationer, og du forstår, hvordan den tekniske viden skal omsættes til kundeværdi, salgsaktiviteter og lønsom forretning.
Din erfaring kan være opbygget inden for eksempelvis:
- Elteknik
- Automation
- Elektriske komponenter og løsninger
- Industrielt værktøj
- Teknisk distribution
- Andre teknisk komplekse B2B-miljøer
Har du erfaring fra grossistleddet, er det vigtigt, at du samtidig har arbejdet aktivt med produktudvikling, leverandører, marked eller teknisk forretningsudvikling.
Dig som person
Du kombinerer teknisk nysgerrighed med et stærkt forretningsmæssigt blik. Du motiveres både af at forstå produkterne i dybden og af at se dem skabe værdi hos kunderne og bidrage til virksomhedens vækst. Du kan bevæge dig mellem strategi og praktisk implementering og trives med både at udvikle langsigtede planer og sikre, at produktdata, lanceringer og salgsmateriale faktisk bliver færdigt og anvendt.
Som person har du gennemslagskraft og mod til at udfordre eksisterende prioriteringer, men du gør det med respekt for organisationens faglighed og erfaring. Du skaber følgeskab gennem troværdighed, involvering og tydelig kommunikation og trives i en rolle med en bred kontaktflade på tværs af lande, funktioner og samarbejdspartnere.
Derfor skal du vælge Elma Instruments
Hos Elma Instruments får du en sjælden mulighed for at kombinere teknisk produktledelse med et bredt nordisk forretningsansvar og beslutningsmandat.
Du kommer ind i virksomheden på et tidspunkt, hvor der er klare vækstambitioner, en ny organisatorisk platform og et ønske om at investere yderligere i produktledelse, digitalisering, innovation og markedsudvikling. Rollen giver dig mulighed for at påvirke hele værdikæden, fra leverandørrelationer og produktspecifikationer til produktdata, salg, kundeværdi og go-to-market.
Elma er en overskuelig nordisk organisation med korte beslutningsveje. Gode og velargumenterede idéer kan derfor hurtigt blive omsat til handling, og du vil tydeligt kunne se effekten af dine beslutninger. Samtidig er virksomheden siden 2017 en del af Indutrade, hvilket giver et stærkt og langsigtet ejerskab i ryggen.
Du får blandt andet:
- Et betydeligt nordisk forretnings- og porteføljeansvar
- Stor indflydelse på Elmas vigtigste produktområde
- Tæt samarbejde med den nordiske ledelse og de lokale salgsorganisationer
- Mulighed for at præge Elmas fremtidige produktledelsesmodel
- En rolle med både strategisk højde og praktisk nærhed til markedet
- Korte beslutningsveje og mulighed for hurtigt at omsætte idéer til handling
- En organisation med stærk faglighed, et veletableret brand og tydelige vækstambitioner
Arbejdsstedet er Elma Instruments’ hovedkontor i Farum. Stillingen indebærer regelmæssige besøg hos kunder, leverandører og kolleger i Danmark, Sverige og Norge. Der er mulighed for én fast hjemmearbejdsdag om ugen samt den fleksibilitet, som naturligt følger med en nordisk rolle.
Om Elma Instruments
Elma Instruments er en nordisk B2B-specialist inden for test- og måleudstyr til professionelle tekniske brugere. Virksomhedens løsninger anvendes blandt andet inden for el, industri, byggeri og infrastruktur.
Elma tilbyder ikke alene produkter, men også teknisk rådgivning, dokumentation, kurser, service og kalibrering. Ambitionen udtrykkes gennem løftet Measurement Made Easy, hvor produkter, ekspertise og service skal gøre kundernes måleopgaver lettere.
En betydelig del af salget sker gennem grossister og tekniske forhandlere, mens mere komplekse produkter og løsninger også sælges direkte. Elma har desuden en stærk position med eget Elma-brand og er en del af den svenske industrikoncern Indutrade.
Ansøgning
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Thorsten Andersen, på telefon +45 61 20 28 03, eller Research Manager, Ida Lucie Heuser, på +45 20 15 18 10. Vi screener løbende og beder dig derfor uploade dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Førstkommende lejlighed
Arbejdssted: Ryttermarken 2, 3520 Farum
Reference: 2620.191
Virksomhed: Elma Instruments A/S
