Sales Support
Vaillant A/S
Vaillant Group er en global markeds- og teknologileder inden for varme-, ventilations- og klimaanlægsteknologi. Bliv en del af teamet på 17.000 kolleger fra mere end 70 lande, som hver dag arbejder for et bedre klima – for mennesker i hjemmet og for miljøet. Vaillant arbejder på store, innovative og strategiske projekter. Med små, daglige bevægelser, så alle kan spille hver deres rolle. Handl globalt, arbejd globalt, og bliv en del af et globalt team. Vaillants produkter sælges i omkring 60 lande og bruger 10 produktions- og udviklingssteder i 6 europæiske lande samt Kina.
Er det dig, vi leder efter?
Vaillant tilbyder et spændende og alsidigt job i en virksomhed, der vægter kvalitet, trivsel og personlig udvikling højt. Hvis du brænder for at levere fremragende kundeservice og ønsker at være en del af en bæredygtig, international virksomhed, er dette jobbet for dig.
Rollen
Vi søger en dygtig Sales Supporter til Vaillants Sales Support team med hovedsæde i Taastrup. Som Sales Supporter spiller du en central rolle i at støtte vores salgsteam med teknisk ekspertise og kundeservice. Du vil være bindeleddet mellem vores kunder, sælgere og vores tekniske afdeling, og sikre at vores kunder får den bedst mulige rådgivning og service. Din viden fra VVS eller varmepumpebranchen vil være afgørende for at kunne levere kompetent support.
Dine ansvarsområder vil omfatte:
- Yde support til salgsteamet og kunder, herunder besvarelse af tekniske forespørgsler og rådgivning om produktvalg.
- Assistere med udarbejdelse af tilbud og tekniske specifikationer baseret på kundens behov.
- Koordinere med den tekniske afdeling for at sikre korrekt installation og service af varmepumper.
- Vedligeholde og opdatere produktkataloger og teknisk dokumentation.
- Deltage i de daglige opgaver i teamet såsom pasning af telefoner og indtastning af ordre.
Som Sales Supporter hos Vaillant hjælper du vores salgsteam samt besvare henvendelser fra kunderne – primært VVS-installatører.
Kvalifikationer
Vi søger dig, der:
- Uddannelse inden for VVS, energiteknologi eller lignende teknisk område.
- Erfaring fra varmepumpebranchen eller relateret felt er en fordel.
- Er serviceminded og god til at kommunikere på forskellige niveauer, så kollegaer, installatører og andre føler sig mødt
- Er omstillingsparat og arbejder godt både i teams og selvstændigt
- Har evnen til at prioritere, planlægge og koordinere opgaver effektivt
- Ser værdien i at bidrage til teamets samlede succes
Fagligt ønsker vi, at du:
- Har teknisk indsigt i varmepumpeteknik. Det er derudover en fordel med indsigt i gaskedler, men ikke en forudsætning
- Har IT-færdigheder på brugerniveau (Salesforce og SAP samt Office og andre digitale værktøjer)
- Taler og skriver flydende dansk samt kan begå dig på engelsk
Vaillant tilbyder
- Personlig og faglig udvikling gennem en række interne kurser, træninger og e-learning
- En virksomhed i rivende udvikling, hvilket betyder, at du kan få indflydelse og sætte dit præg på hverdagen
- Et stærkt fokus på Simple Living og ”we make it happen” kultur
- Fleksibel arbejdsmulighed, smukke, skønne lokaler, god frokost og fri adgang til fitness
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Thorsten Andersen på +45 61 20 28 03 eller Research Manager, Maria Faber på + 45 40 32 56 28. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Førstkommende lejlighed
Arbejdssted: Taastrup
Reference: 2520.106
Virksomhed: Vaillant A/S