EHS Specialist

Swedish Match Denmark A/S

Brænder du for arbejdsmiljø og sikkerhed? Vil du spille en central rolle i en international produktionsvirksomhed under forandring og være med til at fastholde, udvikle og implementere de bedste strategier for en tryg og sikker arbejdsplads? Så har du netop nu muligheden for at blive en del af EHS-teamet hos Swedish Match Denmark A/S i Silkeborg.

Bidrag til en sikker, bæredygtig og sund arbejdsplads

Som EHS Specialist får du en central rolle i at sikre, at virksomhedens arbejdsmiljø, miljøpraksis og sundhed lever op til både gældende lovgivning og Swedish Match’ egne ambitiøse standarder.

Dine primære ansvarsområder:

  • Vedligeholde og udvikle virksomhedens EHS-systemer og -procedurer
  • Sikre overholdelse af arbejdsmiljø- og miljølovgivning samt interne standarder
  • Drive og støtte risikovurderinger, audits og hændelsesanalyser
  • Koordinere træning og sikkerhedskampagner for medarbejdere og ledelse
  • Rapportere og analysere nøgletal inden for EHS-området
  • Facilitere on-boarding for nye medarbejdere, og sikre at denne proces hele tiden optimeres og strømlines.

Stillingen er både operationel og strategisk, og du får mulighed for at præge EHS-agendaen i takt med virksomhedens udvikling og integration med Philip Morris International.

Erfaring og kvalifikationer

Vi søger en person med stærk faglig ballast inden for EHS og en struktureret og analytisk tilgang til opgaverne.

Faglige kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse inden for miljø, arbejdsmiljø, kemi, ingeniørfag eller lignende
  • Minimum 3-5 års erfaring i en EHS-rolle – gerne fra en produktionsvirksomhed eller procesindustri
  • Kendskab til ISO 14001, ISO 45001 eller tilsvarende standarder
  • Erfaring med risikovurderinger, audits og myndighedskontakt
  • Fortrolig med brug af EHS-rapporteringssystemer og behersker Excel på højt niveau.

Personlige egenskaber:

  • Arbejder selvstændigt og proaktivt med øje for både detaljer og helhed
  • Trives med at samarbejde bredt i organisationen
  • Har en coachende tilgang og spørger aktivt ind for at sikre, at modtageren har forstået budskabet
  • Stærke kommunikationsevner og stort engagement for dermed at skabe motivation og sikkerhedsfokus blandt kolleger
  • Er analytisk, vedholdende og løsningsorienteret.

Om Swedish Match Denmark A/S

Swedish Match Denmark A/S er Skandinaviens største producent af røgfrie nikotinprodukter og en del af Swedish Match Group, som blev opkøbt af Philip Morris International i 2022. I Silkeborg beskæftiger de cirka 210 medarbejdere.

Hos Swedish Match Denmark A/S møder du en flad struktur, et uformelt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur. Som en del af en global koncern arbejder de målrettet på at sikre høje tekniske standarder og bæredygtige løsninger.

Interesseret?

Dette er en unik mulighed for at tage ansvar i en international virksomhed i transformation – og gøre en reel forskel for både mennesker og miljø.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant, Claus Mengel-Niemann på telefon +45 22 63 33 77. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Silkeborg
Reference: 2512.148
Virksomhed: Swedish Match Denmark A/S