Produktspecialist
Drifton A/S
Bliv bindeleddet mellem teknik, rådgivning og kundeoplevelse i laboratorie- og industriverdenen.
Drifton A/S søger en engageret og teknisk nysgerrig Produktspecialist til virksomhedens hovedkontor i Hvidovre. Stillingen er central for Driftons vækststrategi og giver dig mulighed for at arbejde med både teknisk rådgivning, kundedialog og udvikling af skræddersyede løsninger til laboratorier og industrivirksomheder i hele Europa.
Drifton A/S er en førende europæisk leverandør af doserings- og laboratorieudstyr med rødder tilbage til 1966. Virksomheden har specialiseret sig i avancerede pumper, doseringsudstyr og tilbehør til laboratorier, hospitaler, universiteter og industrien. Drifton er en del af Diatom A/S og indgår i Indutrade AB-koncernen, hvilket sikrer adgang til et stærkt internationalt netværk, innovative leverandører og et solidt fundament for bæredygtig vækst og udvikling.
Dynamik og ansvar i en specialistvirksomhed
Som Produktspecialist bliver du en del af et dedikeret team, hvor du får ansvar for at rådgive og servicere både eksisterende og nye kunder. Du vil udvikle kundespecifikke løsninger, håndtere kundehenvendelser og bidrage til virksomhedens digitale transformation gennem brug af moderne salgs- og CRM-værktøjer, herunder AI. Du arbejder tæt sammen med både kolleger, leverandører og internationale samarbejdspartnere.
Dine primære ansvarsområder:
- Rådgivning og salg af tekniske løsninger til laboratorier og industrivirksomheder i Europa
- Udvikling af kundespecifikke løsninger i tæt dialog med kunder og interne specialister
- Opfølgning på kundehenvendelser, styring af pipeline og udarbejdelse af tilbud
- Deltagelse i fagmesser, kundebesøg og markedsaktiviteter (begrænset rejseaktivitet)
- Markedsanalyse og identifikation af nye segmenter og potentielle kunder
- Løbende dialog og samarbejde med leverandører om innovative produkter
- Bidrag til virksomhedens digitale transformation, herunder brug af AI og CRM-værktøjer
- Samarbejde med teamet om at sikre høj kundetilfredshed og videndeling
- Deltagelse i udviklingsprojekter og håndtering af tekniske spørgsmål fra kunder
Profil
Vi søger en struktureret og proaktiv Produktspecialist med teknisk, naturvidenskabelig eller kommerciel baggrund, erfaring med B2B-salg af tekniske eller videnskabelige produkter og interesse for digitalisering. Du arbejder selvstændigt, er detaljeorienteret og trives med både samarbejde og selvstændighed.
Du bringer:
- Erfaring med B2B-salg og CRM-systemer
- Teknisk nysgerrighed og evne til hurtigt at tilegne dig ny viden
- Proaktiv og selvstændig arbejdsstil
- Stærke kommunikationsevner og evne til at formidle komplekse løsninger
- Gåpåmod, ordenssans og højt service-gen
- Flydende dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
Hvorfor Drifton A/S?
Hos Drifton A/S får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for teknik, rådgivning og relationsskabelse. Du bliver en del af et team med høj faglighed, flad struktur og stor loyalitet, hvor samarbejde og engagement driver resultaterne fremad. Virksomheden prioriterer trivsel, udvikling og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både humor og ambitioner. Du får attraktive personalegoder som sundheds- og tandlægeforsikring, fitnessabonnement, sociale arrangementer og årlige teambuilding-ture til udlandet.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsulent, Magnus Winkel på +45 53 61 27 01. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Hovedkontoret i Hvidovre
Reference: 2522.215
Virksomhed: Drifton A/S
