Finance Business Partner Ejendomme

AKF Holding A/S

Indflydelsesrig nøgleposition i virksomhed i vækst

AKF Holding A/S, der netop har lagt 2025 bag sig som et af de stærkeste år i AKF’s historie, befinder sig i en markant udviklings- og vækstfase.  Som led i denne rejse tager økonomifunktionen store skridt i retning af en mere forretningsorienteret, datadrevet og strategisk funktion – og derfor søger virksomheden nu en Finance Business Partner, der skal tage ansvar for den eksisterende ejendomsportefølje.

Formålet med rollen er at sikre, at AKFs forretning får de nødvendige finansielle indsigter, analyser og økonomisk sparring til at træffe sunde beslutninger på det rigtige grundlag. Du bliver som økonomisk sparringspartner det centrale bindeled mellem økonomiafdelingen og ejendomsorganisationen i form af Asset Managers, driftschefer, boligadministrationen og renoveringsteamet.

Du får en væsentlig rolle i at styrke økonomistyring, rapportering og beslutningsgrundlag på tværs af ca. 60 ejendomme i porteføljen.  Med andre ord ansvarsområder som controlling, budgetopfølgning, forecasting, likviditets- og finansieringsanalyser, nøgletal, værdiansættelser og økonomiske gennemgange af ejendomme.  Stillingen indeholder desuden et væsentligt udviklingsansvar, hvor du medvirker til at styrke strukturer, processer og datagrundlag for økonomisk analyse og rapportering i en virksomhed, hvor udvikling er et strategisk fokusområde. Du bliver en del af en team med 2 andre Finance Business Partnere, der begge har fokus på igangværende byggeprojekter.

Relations- og forretningsorienteret økonom med stærke analytiske evner

Du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for regnskab/økonomi på kandidat- eller HD-niveau, og minimum fem års erfaring fra Business Controlling eller Finance Business Partnering. Du trives i krydsfeltet mellem økonomi og forretning, og du har erfaring med at skabe indsigt gennem analyser, forecasts, rapportering og tæt sparring med interessenter/forretningen. Din indsats får direkte indflydelse på både ejendomsporteføljen og forretningens samlede performance. Erfaring med ejendomme er ikke et krav, men du skal være tryg ved kompleksitet og forretningsorienterede analyser.

Som person arbejder du selvstændigt og struktureret, ligesom du er analytisk og relationsskabende. Samtidig trives du i en forretningsnær rolle, hvor du formår både at udfordre og sparre konstruktivt med forretningen.

Dit næste karrierestep?

Motiveres du af korte beslutningsveje, højt ambitionsniveau og et stærkt fokus på bæredygtighed, kvalitet og ansvarlig udvikling – så søg denne forretningsorienterede stilling.

AKF HOLDING A/S

AKF Holding A/S er en ejendomskoncern i form af ejendoms-, udviklings- og investeringsselskab, der beskæftiger ca. 80 medarbejdere – og som i fællesskab udvikler og driver erhvervs- og boligejendomme i Danmark, samt investerer i danske virksomheder.  Virksomheden koncentrerer sig særligt om køb og udvikling af ejendomme i Storkøbenhavn og Nordsjælland. AKF er en virksomhed med store visioner og ambitioner, der ønsker at agere ordentligt og gøre en forskel. Virksomheden vil være et af de mest succesfulde og bæredygtige ejendoms- og investeringsselskaber i Danmark, og skabe værdi og sammenhængskraft gennem innovative forretningsmodeller og fællesskabsorienteret ejendomsudvikling med kvalitet og ordentlighed som vigtigste pejlemærker.

Interesseret

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Manager, Maria Faber eller Partner, Anita Blinkenborg på +45 70 20 12 75. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist:Så hurtigt som muligt
Arbejdssted:København
Reference:2604.041
Virksomhed:AKF Holding A/S

Anita Blinkenborg →

Partner & Practice Lead, Financial Services
ab@compasshrg.com

Maria Faber →

Research Manager
mf@compasshrg.com