Projektchef Power
Eltel Networks A/S
Vil du bygge en ny organisation op fra bunden, lancere et nyt strategisk samarbejde med KONSTANT Net og efterfølgende stå i spidsen for en af Eltels vigtigste kontrakter i Østjylland?
Eltel søger en erfaren projektchef, der får en nøglerolle i etableringen af en ny organisation og lanceringen af et strategisk vigtigt samarbejde med KONSTANT Net i Aarhus-området. Du bliver en central drivkraft i opstartsfasen, hvor organisation, processer og samarbejdsformer skal etableres, så kontrakten kommer godt fra start. Når organisationen er etableret, får du det overordnede ansvar for samarbejdet og skal sikre høj kvalitet, en stærk kunderelation og en effektiv drift af kontrakten.
Projektchef med ansvar for kontrakt, organisation og kunde
Som projektchef bliver du en del af Eltels Power-forretning, hvor de arbejder med den infrastruktur, der holder Danmark forsynet med strøm, og hvor den grønne omstilling skaber et stigende behov for investeringer i elnettet.
Du får det samlede ansvar for den nye KONSTANT Net-kontrakt og bliver ansvarlig for både opbygningen af organisationen og den efterfølgende drift, økonomi, kvalitet og kundeoplevelse. Du bliver leder for tre projektledere og fire funktionærer og får en central rolle i samarbejdet mellem kunde, teknikere og den øvrige Power-organisation.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver bl.a. at:
- Sikre en succesfuld opstart og drift af KONSTANT Net-kontrakten
- Lede og udvikle projektledere og øvrige nøglemedarbejdere
- Have ansvar for økonomi, kvalitet, sikkerhed og leverancer
- Opbygge stærke relationer til kunden og øvrige samarbejdspartnere
- Understøtte kontraktstyring, risikohåndtering og forretningsudvikling
- Bidrage til udviklingen af Eltels Power-forretning i Vestdanmark
Erfaren projektchef med teknisk forståelse og stærke lederevner
Vi forestiller os, at du har erfaring med projektledelse fra en teknisk projektforretning inden for eksempelvis el, installation, entrepriser eller infrastruktur. Du har dokumenteret erfaring med at drive komplekse projekter og skabe struktur, fremdrift og retning.
Du har en god teknisk forståelse, gerne inden for el, men vigtigst er, at du kan skabe troværdighed i dialogen med både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Samtidig er du en stærk leder, der kan samle mennesker om fælles mål og trives med at opbygge og udvikle organisationer.
Som person er du struktureret, kvalitetsbevidst og handlekraftig. Du kombinerer forretningsforståelse med gode relationelle kompetencer og formår at skabe resultater gennem både mennesker, processer og stærkt samarbejde.
Vær med til at bygge fremtidens Power-forretning i Vestdanmark
Hos Eltel får du en unik mulighed for at stå i spidsen for etableringen af Power-forretningen i Vestdanmark. Du bliver en nøgleperson i en strategisk satsning med betydelige vækstambitioner og får stor frihed under ansvar, et bredt mandat og mulighed for at sætte dit eget præg på organisation, processer og samarbejder.
Samtidig får du sparring fra erfarne kolleger i den eksisterende Power-organisation og bliver en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, høj faglighed og en kultur, hvor de bedste idéer vinder.
Om Eltel Networks
Eltel er en af Nordens førende leverandører af kritisk infrastruktur. De arbejder med alt fra elnet og energi til telekommunikation og bidrager hver dag til at holde samfundet forbundet og forsynet. I Power arbejder Eltel med nogle af Danmarks mest samfundskritiske infrastrukturløsninger. Her bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor sikkerhed, samarbejde og høj kvalitet er fundamentet for succes.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant, Julie Hastrup-Markussen på jhm@compasshrg.com eller Partner, Christian Winther på cw@compasshrg.com. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Vejle eller Harlev
Reference: 2618.203
Virksomhed: Eltel Networks A/S
