17/11/2025

Det rigtige match kræver mere end kandidater – det kræver partnerskab

Georg Fischer A/S’ erfaring med Compass Human Resources Group

Vil du vide mere?

Niels Lorenzen

Director, Denmark

nl@compasshrg.com

+45 41 31 64 12

View profile

Da Georg Fischer stod over for en ny strategisk retning, blev rekruttering mere end bare at finde de rigtige profiler – det blev en nøgle til at styrke teamet og fremtidssikre forretningen. Med Compass HRG som tæt partner fik de ikke blot kandidater, men et samarbejde bygget på indsigt, grundighed og fælles mål. Resultatet? Et stærkere team, ny energi – og en proces, der skabte værdi hele vejen rundt.

Georg Fischer A/S: En virksomhed i bevægelse

Georg Fischer er blandt de førende aktører inden for plastbaserede rørsystemer og flowløsninger til industri, byggeri og infrastruktur. Med global tilstedeværelse og et bredt produktunivers har virksomheden de seneste år gennemgået en større transformation – blandt andet gennem opkøbet af Uponor og en sammenlægning af afdelinger i Danmark.

Henrik Skovbo, Salgschef for Industri, Georg Fischer A/S i Danmark, fortæller:

“Lige nu står vi midt i en sammenlægning, hvor vi flytter sammen med Uponor i Roskilde. Det er en spændende rejse – men også en tid med mange forandringer.”

At samle det rette hold

Med organisationens udvikling opstod behovet for at styrke industridivisionen med nye kompetencer og et fremtidssikret teamsetup. Henrik havde derfor brug for at finde kandidater, der både matchede fagligheden og den nye retning.

“Vi skulle finde de helt rigtige profiler til at tage over og være med til at drive forretningen videre. Det er ikke en opgave, man bare lige klarer selv – især ikke midt i en større forandring.”

Samspil mellem research og rådgivning

Her blev Compass HRG en vigtig samarbejdspartner. Henrik fremhæver især den tydelige rollefordeling mellem research og rådgivning – samt den grundighed, som researcharbejdet bygger på.

Teamet bestod af Senior Research Consultant, Ida Heuser og Director, Niels Lorenzen. Kombinationen af deres kompetencer skabte en proces, som Henrik ikke tidligere havde oplevet i samme dybde.

“Ida er en stor del af det her, i min optik, fordi det er hende, der har sourcet kandidaterne. Hun finder relevante profiler og laver oplæg, så vi får et bredt felt at vælge imellem. Samtidig er Niels enormt god til at facilitere samtalerne og udfordre både mig og kandidaterne, så vi får afstemt forventninger og finder det rigtige match.”

En af de ting, der gjorde størst indtryk, var den indledende forventningsafstemning, hvor en større samling af potentielle kandidatprofiler blev gennemgået for at sikre, at både Henrik, Niels og Ida var enige om, hvilken profil de skulle finde.

“Det gav en helt anden dybde. Vi nåede at blive enige om retningen, inden nogen blev kontaktet.”

For Henrik handler det om at bruge specialister som Compass rigtigt: “Folk får lov at gøre det, de er bedst til – og det mærkes tydeligt i kvaliteten af kandidaterne. Det sparer tid, og det giver et bedre match.”

Ny energi og stærkere team

Samarbejdet har allerede vist tydelige resultater. En ny kollega er blevet en del af industridivisionen, og energien i teamet har ændret sig mærkbart.

Henrik beskriver, hvordan man først for alvor ser værdien af en rekruttering, når den nye medarbejder bliver en del af hverdagen – møder kolleger, produkter og kulturen.

“Allerede efter få dage kom kolleger hen og sagde: ‘Det er jo en helt anden verden nu med vores nye kollega.’ Så ved man, at man er på rette vej.”

For Henrik er det netop her, fordelene ved at samarbejde med en rekrutteringspartner bliver tydelig.

“Jeg er god til teknik og salg, men rekruttering er ikke min spidskompetence. Det er jo nærmest en fuldtidsstilling, hvis jeg selv skulle rekruttere flere mennesker. Det har jeg hverken tiden eller erfaringen til.”

Samarbejde frem for leverandør

For Henrik er det afgørende, at rekrutteringsprocessen bygger på et reelt partnerskab – ikke et klassisk leverandør/kunde-forhold. Det handler om at arbejde i samme retning og skabe resultater sammen.

Som han selv formulerer det: “Jeg bryder mig ikke om udtrykket ‘leverandør’. Jeg vil hellere have en samarbejdspartner, hvor vi arbejder sammen om at skabe de bedste resultater. Det er det, jeg oplever med Compass.”

Henrik fremhæver også det tætte samarbejde som en styrke, fordi det giver plads til faglig sparring og udfordring undervejs. Det gør processen skarpere – og kandidatfeltet bedre.

“Hvis jeg kun fulgte mine egne firkanter, havde jeg måske misset en god kandidat. Der er det en styrke, at Niels udfordrer mig og får mig til at se muligheder, jeg ellers ville have sprunget over.”

Tag fat i os

Vil du høre, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at finde de rette specialister og ledere?
Tag endelig fat i os – vi deler gerne erfaringer fra vores arbejde i branchen.

VI FORBEREDER DIG PÅ MORGENDAGENS UDFORDRINGER

Vores blog