Derfor bliver lederansættelsen en fiasko!

8 min read

Introduktionen af din organisation, dens systemer, arbejdsgange og din nye leders team, er et klassisk eksempel på en onboarding-proces. Efterfølgende vil det ofte være op til den nye leder at opnå succes i sin rolle. Denne succes kan dog være svær at opnå uden ordentlig integration i organisationen, og dette kan være en bekostelig fejl, hvis det fører til opsigelse eller afskedigelse.

Hvis du vil sikre dig, at din nye leder bliver en del af virksomheden frem for blot at stifte bekendtskab med den, og dermed maksimere chancerne for succes for både lederen og organisationen, så bør du kigge nærmere på integration.

Du kan hente vores gratis white paper Derfor bliver lederansættelsen en fiasko – når onboardingen ikke rækker her og lære mere om, hvordan vi kan hjælpe din nyansatte leder til at præstere bedre og hurtigere.

Hvad er integration?

Integration er opbygningen af indsigt og forståelse, der skaber lederens fundament for at udøve effektiv ledelse. Dette involverer først og fremmest indsigt i teamets styrker og svagheder, virksomhedskulturen og de vigtigste interne interessenter. For det andet handler integration om klarhed over, hvilken effekt lederen skal skabe gennem lederskabet, sammenlignet med hans eller hendes styrker.

Alt dette tilsammen, gør det muligt for lederen at træffe de rette, nødvendige beslutninger hurtigere og derved opnå mere effektiv ledelse.

Reducér tiden fra ansættelse til fuld præstation med en tredjedel

Ifølge en undersøgelse fra Harvard Business Review, understøtter en grundig integrationsproces af den nye leder ikke kun effektiv ledelse, den lader også ham/hende nå et fuldt præstationsniveau hurtigere.

57% af de adspurgte ledere i undersøgelsen svarede, at de havde brug for seks måneder for at nå deres fulde præstationsniveau. Med ordentlig integration kan denne tid reduceres med en tredjedel, fra seks til fire måneder, hvilket gør det muligt for organisationen at udvikle sig og trives hurtigere under den nye ledelse.

Undgå dårlige ansættelser og spar penge

En dårlig ansættelse skal ikke kun forstås som at ansætte den forkerte kandidat, det betyder også en mislykket ansættelse. Det kan således også skyldes en mislykket integrationsproces, hvor en ideel kandidat aldrig får den nødvendige integration, hvilket fører til en fratrædelse eller afskedigelse.

Dette kan være dyrt. Ifølge U.S Department of Labor koster en dårlig ansættelse op mod 30% af personens løn det første år.

Som virksomhed skal du derfor sørge for at ansætte på den mest hensigtsmæssige måde, så investeringen i den nye medarbejder er sikret. Dermed er vi tilbage til det, det handler om: integration.

Performance Acceleration ligger det optimale fundament

Integrationen af din nye leder bør ske i direkte forlængelse af den normale onboarding-proces.

Hos Compass/People & Performance har årtiers erfaring med rekruttering og lederudvikling, samt omfattende forskning gjort det muligt for os at identificere fem fokusområder, som en ny leder skal arbejde med i de første måneder af ansættelsen for at optimere performance. Disse 5 fokusområder har vi delt op i et forløb bestående af syv digitale møder, hvor vi kommer rundt om alle aspekter af integrationen i din organisation. 

Disse områder er centreret omkring nedenstående spørgsmål til den nye leder:

Hvilket udbytte skal dit lederskab drive i din nye kontekst?

Hvilke dele af organisationens kultur støtter performance, og hvad bør du udvikle – hvordan?

Hvordan bruger du dit personlige lederskab og hvordan undgår du afsporing?

Hvilke stakeholders skal du mobilisere og hvordan påvirker du dem proaktivt?

Hvordan afdækker du teamets evne til at levere og forstå behovene for at justere?

Forløbet strukturerer integrationen, herunder de dialoger som lederen skal have med forskellige interne interessenter, for eksempel den administrerende direktør. Det forudbestemte forløb gør, at lederen altid ved, hvad han eller hun skal forholde sig til og arbejde med fra uge til uge. På den måde gennemgår vi grundigt alle indsatsområder, der er væsentlige i den effektive integration.

Integrationsprocessen tager udgangspunkt i individet og er centreret omkring det personlige lederskab, samt organisationens DNA. Vi sikrer, at lederen kender sine styrker, og hvordan han/hun bedst udnytter dem i forhold til din organisation. 

Lad os hjælpe dig med succesfuld integration

Vi kan hjælpe med at facilitere en vellykket integrationsproces af din nyansatte. Du kan vælge at lade os stå for integrationen, med vores performance acceleration kursus, eller vi kan klæde lederen på til at kunne håndtere integrationsprocessen selv.

Vil du vide mere om integration og dens mange fordele, så tøv ikke med at downloade vores gratis white paper, hvor vi ser nærmere på emnet. 

Derfor bliver lederansættelsen en fiasko

Når onboarding ikke er nok

Would you like to read more? 

Our latest posts