Area Sales Manager

Vaillant A/S

Vaillant, en af Europas high-end leverandører i HVAC-industrien, er i gang med en større strategisk omstrukturering og du vil få en udviklende nøglerolle med evaluering, etablering og udvikling af samarbejder og partnerskaber, der kan danne basis for en kommende lanceringsrunde af nye produkter og services. Der søges to dedikerede og selvstændige Area Sales Managers, der vil være med til at udvikle salget af varmepumper og gaskedler i de to distrikter i Østdanmark. Distrikterne dækker geografisk henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Dine ansvarsområder som Area Sales Manager

Med reference til Vaillants nordiske salgsdirektør bliver du en del af et professionelt salgsteam.

Som Area Sales Manager vil du have salgsansvaret i dit eget distrikt og for din egen kundeportefølje. Her driver du salget af vores varmeløsninger til både eksisterende og nye kunder i såvel grossist-som installatørleddet. Du planlægger og gennemfører den korte og langsigtede salgsstrategi i dit område med fokus på at vækste salget, vinde markedsandele og pleje kunderelationer.

Størstedelen af din arbejdsdag foregår ude hos kunderne, hvor du gennemfører kundebesøg og deltager i forskellige kundeaktiviteter, ofte i samarbejde med vores grossister. Du rapporterer og følger op på kunder og tilbud via vores CRM-system, Salesforce.

Du vil have daglig kontakt med interne salgskollegaer, herunder salgssupportere, forretningsudviklere og uddannelsesafdelingen, som støtter dig med alt fra ordrebehandling og tilbudsberegning til kundetræning og salgsoptimering. Desuden arbejder du tæt sammen med vores serviceafdeling, der består af tekniske supportere, servicekoordinatorer og eksterne serviceteknikere.

Din profil

Vi søger en person med flair for salg og pleje af relationer, som er i stand til selvstændigt at prioritere sin tid efter grundig analyse af potentialer i målgrupperne, og som kan sikre at overlegen produkt- og servicekvalitet samt unikke support og træningsmuligheder oversættes til sund økonomisk performance. Du skal kunne trives i en organisation med løbende forandringer og være motiveret af at have indflydelse, sætte retning og skabe salgsresultater samtidig med at du kan udvikle dig i en organisation hvor resultater, ansvarstagen og struktur er centrale.

Du er god til at opbygge og vedligeholde tætte kunderelationer og trives med at kommunikere med kunder på flere niveauer – fra små installatørvirksomheder til store grossistafdelinger.

Selvom du arbejder i din region det meste af tiden, formår du at være en nærværende kollega i Vaillant-familien, hvor teamwork sættes højt og succeser fejres sammen, så det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage til både det professionelle og sociale fællesskab.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har kendskab til VVS-branchen
  • Er resultatorienteret, proaktiv og entusiastisk
  • Har et højt energiniveau og trives med “at være på farten”
  • Har en naturlig evne til at skabe tillid
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner (på dansk og engelsk)
  • Har erfaring med CRM-systemer (erfaring med Salesforce er en fordel)

Om Vaillant

Vaillant Group er en tysk, familieejet koncern, der i mere end 145 år har været markedsledende inden for opvarmningsteknologi. Vaillant Nordic er datterselskab af Vaillant Group og kendetegnes ved en flad struktur, en uformel tone og en arbejdsplads præget af humor og tillid.

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af vores voksende nordiske familie og et stærkt internationalt netværk.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent, Thorsten Andersen på +45 61 20 28 03 eller Research Manager, Maria Faber på 40 32 56 28. Vi læser ansøgninger i takt med vi modtager dem og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Taastrup/Hjemmekontor
Reference: 2401.276
Virksomhed: Vaillant A/S