Controller

Controller

Elopak Denmark A/S

Omkostningsopfølgning *Regnskabsrapportering *Budgettering

Elopak Denmark A/S søger en Controller til det danske selskab i Aarhus N. Som Controller får du en nøglerolle i en virksomhed, hvor optimeret produktion er nøglen til succes. Elopak driver en højvolumen forretning, hvor en lille besparelse pr. produceret karton gør en stor forskel på bundlinjen.

Du vil over tid oparbejde stor viden om produktionsøkonomi og økonomistyring samt få et tæt samarbejde med produktionen, hvor der arbejdes med store mængder. Du vil udvikle din forståelse for og viden om KPI’er såsom produktivitet, spild, vareforbrug, lønforbrug og oppetid på maskinerne. Du vil på sigt komme til at stå for beregninger med henblik på at optimere forretningen. Du vil både deltage i daglige produktionsmøder og blive eksponeret for en international matrix organisation.

Dine opgaver

Du bliver en del af et Finance team på syv, hvor kolleger hjælper hinanden. I starten vil dine opgaver være forskelligartede, men over tid vil din rolle udvikle sig mere tydeligt i takt med dine egne præferencer.

Af opgaver i afdelingen kan nævnes:

  • Omkostningsopfølgning
    • Budgetkontrolgennemgang
    • Udvikle værktøjer/ rapporter
    • Påvise besparelsespotentialer
  • Regnskabsrapportering
    • Aflæggelse af internt månedsregnskab til hovedkontor inkl. afvigelsesforklaringer
    • Intern rapportering /opfølgning
    • Opfølgning på CAPEX og LEAN tiltag
  • Budgettering
  • Ad hoc økonomianalyser
  • Opfølgning på nøgletal og årsagsforklaringer

Den nysgerrige Controller

Er du klar til din næste udfordring? Har du arbejdet i en produktionsvirksomhed i nogle år, eller sidder du i revisionshus og gerne vil arbejde mere med driftsøkonomi? Så får du her mulighed for at tage det næste skridt efter en grundig introduktion til rollen og virksomheden.
Du har en relevant HD eller BA i økonomistyring. Du er erfaren med at trække tal ud fra et større ERP-system og efterfølgende arbejde med dem i BI og Excel, hvorfor erfaring med SAP og BI vil være en fordel.
Som person er du nysgerrig og din sunde fornuft sørger for en sund undren overfor ting, der ikke giver mening i tallene. Dit engagement og energi gør dig vedholdende, og du undersøger tingene til bunds.Du kan lide at vekselvirke mellem at indsamle og bearbejde data og søger til stadighed at forbedre dine metoder og output. Du vil på sigt kunne tage dialogen med alle interessenter internt i virksomheden og få muligheden for at blive set på alle organisatoriske niveauer.

Global virksomhed med lokalt fokus

Elopak er en international virksomhed med aktiviteter i mange lande verden over. Elopak er ét af de største sites globalt i Elopak. Du bliver en del af en virksomhed, hvor der lægges mærke til din indsats, og hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du kommer til at indgå i et stærkt Finance team med en anden Controller, samt kollegaer indenfor AR/AP, løn og indkøb.
Der tilbydes en lønpakke, der indeholder en unik pensionsordning, en sundhedsforsikring, personaleforening, tilskud til fitness, kantineordning, samt faglig og personlig udvikling gennem hele din karriere hos Elopak.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Mikael Hage på +45 21 32 92 12. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Elopak

Elopak Denmark A/S er blandt de førende indenfor fremstilling af emballage til flydende fødevarer og fabrikken i Lystrup ved Aarhus producerer 3,2 mia. enheder om året. Der produceres et bredt sortiment af Pure-Pak® og Roll Fed® kartoner. Derudover sælger og servicerer virksomheden komplette tappeanlæg. Elopak Denmark A/S beskæftiger 350 engagerede medarbejdere.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Aarhus N
Reference: 2114.046
Virksomhed: Elopak Denmark A/S