IT Manager

QuickPoint

Vil du stå i spidsen for IT området i en veldrevet og vækstorienteret dansk værkstedskæde og sikre stabil drift, skalerbare systemer og digital udvikling, der understøtter forretningen i praksis?

QuickPoint søger en IT Manager, der kan kombinere solid IT drift med forretningsforståelse og sætte retning for den fortsatte digitale udvikling i en organisation med højt tempo og korte beslutningsveje.

Nøglerolle i en forretning i vækst

Som IT Manager får du det samlede ansvar for QuickPoints IT område og bliver organisationens interne IT ekspert. Du får en central rolle i at sikre, at IT infrastruktur, systemer og digitale løsninger fungerer stabilt og ensartet på tværs af kædens værksteder og administrative funktioner.

QuickPoint er i en udviklings og vækstfase, hvor IT spiller en stadig større rolle for effektiv drift, skalerbarhed og beslutningsstøtte. Du refererer direkte til CEO og indgår i ledergruppen sammen med HR, økonomi og COO, hvor du bidrager aktivt til både strategiske og taktiske beslutninger.

Stillingen er forankret på hovedkontoret i Viborg, og der forventes løbende tilstedeværelse på udvalgte værksteder for at sikre forståelse for forretningen og brugernes behov.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Have det overordnede ansvar for IT drift og infrastruktur, herunder netværk, servere, hosting, cloud løsninger og arbejdsstationer
  • Sikre stabil og ensartet IT drift på tværs af alle værksteder og administrative funktioner
  • Varetage systemejerskab for forretningskritiske systemer, herunder Navision 2009 samt datagrundlag, rapportering og Power BI
  • Koordinere opgraderinger, integrationer og implementering af nye systemer og værktøjer
  • Styre samarbejdet med eksterne IT leverandører og serviceaftaler inden for drift, systemer, sikkerhed og hosting
  • Sikre effektiv 1st og 2nd level support via ekstern leverandør med klare snitflader og processer
  • Udarbejde og vedligeholde IT politikker inden for datasikkerhed, GDPR, adgangsstyring og backup
  • Drive digitalisering og automatisering, herunder anvendelse af data og AI baserede løsninger til optimering af driftsprocesser og administrative arbejdsgange
  • Bidrage til beslutninger om IT strategi og den fremtidige teknologiske retning for QuickPoint

IT profil med forretningsforståelse

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en bred IT rolle, hvor du har arbejdet med både drift, systemer og digital udvikling – gerne fra en organisation med mange brugere og lokationer. Du har en solid teknisk forståelse, men vigtigst er din evne til at omsætte teknologi til løsninger, der skaber værdi i forretningen.

Som person arbejder du struktureret og løsningsorienteret, tager naturligt ejerskab og trives i en hverdag med stor variation. Du formår at kommunikere klart med både ledelse, værksteder og leverandører og motiveres af at sikre stabil drift her og nu samtidig med, at du udvikler mere langsigtede løsninger.

Om QuickPoint

Quickpoint A/S er en landsdækkende kæde af full-service autoværksteder med hovedsæde i Viborg. Det første værksted blev etableret i 1993, og kæden har siden udviklet sig til at omfatte 31 værksteder fordelt over det meste af Danmark. I dag beskæftiger Quickpoint mere end 155 uddannede mekanikere, dækmontører og lærlinge, der hver dag arbejder for at sikre høj kvalitet, korte ventetider og konkurrencedygtige værkstedspriser.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Peter Pallesen på pp@compasshrg.com eller Senior Research Consultant Julie Hastrup-Markussen på jhm@compasshrg.com. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Viborg
Reference: 2616.067
Virksomhed: QuickPoint

Peter Pallesen →

Partner & Regional Director
pp@compasshrg.com

Julie Hastrup-Markussen →

Senior Research Consultant
jhm@compasshrg.com