Indkøber, Forbrugerelektronik

Ronald A/S

Vil du arbejde med indkøb i en branche, der hele tiden fornyer sig? Har du en stærk interesse for forbrugerelektronik og erfaring med indkøb fra Fjernøsten? Så er du måske den Indkøber, vi søger!

Ronald A/S er et dynamisk idéværksted med en årlig produktudvikling på omkring 5.000 unikke varer og en kundeportefølje, der omfatter store modehuse og detailkæder i Europa og Kina. Ronald A/S har etableret sig som en solid og erfaren samarbejdspartner med stor viden om mode, trends og tendenser. Virksomhedens succes bygger på en stærk forretningssans, hvor både faglig ekspertise og en sikker intuition har sikret dens position som en pålidelig leverandør og partner i branchen.

Fra idé til færdigt produkt – din rolle i værdikæden

Som Indkøber, Forbrugerelektronik hos Ronald A/S får du en alsidig hverdag og kommer til at arbejde tæt sammen med både sælgere, kunder og leverandører. Du får en central rolle i at sikre, at Ronald A/S altid er på forkant med de nyeste trends inden for elektronik.

Dine primære opgaver vil være:

  • Planlægning og opfølgning på indkøbsordrer fra start til slut.
  • Optimering af sortimentet inden for elektronik.
  • Daglig dialog med kunder i samarbejde med salgsteamet for sikre at sortimentet er konkurrencedygtigt og opfylder kundernes behov.
  • Udbygning og vedligeholdelse af stærke relationer til eksisterende leverandører samt afdækning af nye leverandørmuligheder.
  • Forhandling af priser, betalingsbetingelser, og leveringsaftaler for at sikre bedst mulige vilkår.
  • Evaluering og udvalg af nye leverandører, herunder sourcing af nye produkter.
  • Deltagelse i kundemøder både i Danmark og internationalt.
  • Gennemgang og forståelse af testrapporter for at sikre kvalitet og overholdelse af gældende krav, samt afprøvning af produkter.

Når grundighed og passion går hånd i hånd

Den ideelle kandidat har en naturlig interesse for nye trends inden for forbrugerelektronik, samt en interesse for tekniske produkter og deres funktion. Du har desuden erfaring med indkøb fra Fjernøsten, og kommer med en kommerciel tankegang.

Som person er du struktureret, detaljeorienteret og arbejder selvstændigt med stor ansvarsfølelse. Du trives med at tage initiativ og møde nye udfordringer i en travl hverdag, hvor fleksibilitet og handlekraft er nøgleord. Der forventes at du er forhandlingsvant på engelsk og dansk, både skriftligt og mundtligt, og erfaring med MS Office og Microsoft Dynamics Ax anses som en fordel.

Med dit gåpåmod og din proaktive tilgang er du klar til at bidrage til virksomhedens fortsatte vækst og udvikling. 

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Oliver Hauberg eller Senior Research Consultant, Tobias Møller Simonsen på telefon +45 70 20 12 75. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: 
Østerbro, København
Reference: 
2507.102
Virksomhed: 
Ronald A/S

Oliver Hauberg-Jensen →

Partner & Practice Lead, Consumer Products
oh@compasshrg.com

Tobias Møller Simonsen  →

Senior Research Consultant
tm@compasshrg.com