Sales Engineer
Diatom A/S
Diatom A/S søger en engageret og teknisk nysgerrig Salgsingeniør til virksomhedens hovedkontor i Hvidovre. Stillingen er central for Diatoms vækststrategi og giver dig mulighed for at arbejde med både relations skabelse, rådgivning og projektstyring inden for specialiserede smøremidler og mekaniske løsninger til industrien.
Diatom A/S er en dansk specialistvirksomhed med mere end 30 års erfaring og et stærkt ry for at levere produkter, der løser tekniske udfordringer, hvor andre må give op – især inden for nicheområder og specialapplikationer. Virksomheden tilbyder et bredt sortiment af tekniske materialer, komponenter og udstyr til industrien, herunder avancerede smøremidler (biologisk nedbrydelige og bæredygtige løsninger), mekanisk befæstelse, doseringsteknik, polymerteknik, filterløsninger og flow-teknologi. Diatom arbejder løbende med udvikling af digitale og AI-baserede værktøjer, der understøtter både rådgivning og salgsprocesser.
Virksomheden henvender sig til en bred vifte af industrier, herunder metalindustrien, elektronikproduktion, maskinbygning, medicinalindustrien, fødevareproduktion, transportsektoren, laboratorier og procesanlæg. Diatom samarbejder tæt med både danske og internationale leverandører og har opbygget en loyal kundebase blandt store aktører, der efterspørger teknisk rådgivning, høj kvalitet og skræddersyede løsninger.
Dynamik og ansvar i en specialistvirksomhed
Som Salgsingeniør bliver du en del af et dedikeret team, hvor du får ansvar for at opbygge og vedligeholde stærke relationer til både eksisterende og nye kunder. Du vil identificere nye markedsmuligheder, bidrage til virksomhedens digitale transformation og arbejde tæt sammen med både kolleger og internationale leverandører.
Dine primære ansvarsområder:
- Salg og rådgivning inden for specialiserede smøremidler og mekaniske produkter
- Projektstyring via CRM-systemet i samarbejde med leverandører
- Identificering og bearbejdning af nye markedssegmenter
- Teknisk dialog med ingeniører, vedligeholdelseschefer og indkøbere
- Formidling af komplekse løsninger på en klar og forståelig måde
- Bidrag til implementering og brug af AI-værktøjer i salgsprocessen
- Løbende opdatering og rapportering i CRM-systemet
Profil
Vi søger en struktureret og proaktiv Salgsingeniør med mellemlang teknisk uddannelse (ingeniør, maskinmester eller kommerciel baggrund), erfaring med B2B-salg og digitalisering, samt stærke kommunikationsevner. Du arbejder struktureret, detaljeorienteret og trives med både selvstændighed og samarbejde.
Du bringer:
- Erfaring med B2B-salg og CRM-systemer
- Teknisk nysgerrighed og evne til hurtigt at tilegne dig ny viden
- Proaktiv og selvstændig arbejdsstil
- Stærke kommunikationsevner og evne til at formidle komplekse løsninger
- Gåpåmod, ordenssans og højt service-gen
- Flydende dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
Hvorfor Diatom A/S?
Hos Diatom A/S får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for teknik, rådgivning og relations skabelse. Du bliver en del af et team med høj anciennitet og stor loyalitet, hvor samarbejde og engagement driver resultaterne fremad. Virksomheden prioriterer trivsel, udvikling og et arbejdsmiljø, hvor folk er glade for at være.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Konsulent, Magnus Winkel på +45 53 61 27 01 . Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Hovedkontoret i Hvidovre
Reference: 2522.208
Virksomhed: Diatom A/S
