Territory Manager

Normedi Nordic

Brænder du for at introducere innovative behandlingsmuligheder og ønsker du at blive en nøglespiller i en dynamisk nordisk medtech-virksomhed med global ejer – amerikanske Hologic Company – og stort vækstpotentiale? Så er denne rolle hos Normedi Nordic noget for dig!

Driv introduktionen af innovative patientbehandlinger i Danmark  

Som Territory Manager får du en central rolle i at drive udbredelsen af Normedi’s førende løsninger inden for hysteroskopi og endometrieablation i Danmark. Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor du får ansvaret for at udvikle og eksekvere salgsstrategien, introducere og effektivisere behandlingsmetoder i både operation, dagkirurgi og modtagelse på hospitaler og klinikker. Rollen indebærer stor selvstændighed, ugentlig rejseaktivitet, tæt kundekontakt og mulighed for at præge udviklingen af kvindesundhed i Danmark.

Bred rolle med stort ansvarsområde og spændende opgaver

  • Drive salgsprocessen fra lead til implementering, herunder planlægning og gennemførelse af besøg, demoer og træninger på hospitaler og klinikker
  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til nøglepersoner (læger, sygeplejersker, indkøbere og medico-teknikere) og udvikle netværk med beslutningstagere i sygehus- og afdelingsledelsen
  • Udarbejde og følge op på territory- og accountplaner samt sikre pipeline management og opnåelse af salgsbudgetter
  • Gennemføre Normedi Education-programmer og sikre høj klinisk faglighed og adoption gennem træning og support ved operative indgreb
  • Deltage i og lede forhandlinger, tilbuds- og udbudsprocesser samt sikre compliance og behørig dokumentation
  • Indsamle og analysere markedsdata, deltage i kongresser og identificere vækstmuligheder og bidrage til den strategisk udvikling af nøglecentre i Danmark

Selvkørende og resultatorienteret  

Du vil få en stor grad af frihed og indflydelse på planen for Danmark og egen arbejdsdag, og bliver en del af et nordisk salgsteam med reference til Nordic Sales Manager. Du arbejder tæt sammen med kolleger i salg, marketing og business support, og vil også kunne bruge Hologics globale ressourcer og stærke nordiske netværk.

Erfaring med value based selling inden for medtech

Vi forventer at du kommer med en solid track record fra value based selling af medicinteknisk udstyr til hospitaler og klinikker og har erfaring inden for minimal invasive teknologier – gerne  fra gynækologi, kirurgi eller beslægtede områder.

  • Dokumenteret evne til at drive komplekse salgsprocesser og opbygge langvarige relationer på flere niveauer i sundhedsvæsenet
  • Erfaring med at planlægge og gennemføre træning, demoer og klinisk support i feltet
  • Forretningsforståelse og analytisk tilgang til territory management og pipelineopbygning
  • Vant til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne resultater
  • Relevant uddannelse, fx sygeplejerske, bioanalytiker, ingeniør, cand.scient., økonomi, markedsføring eller tilsvarende – men vigtigst er din erfaring og dit drive!

Kort om Normedi Nordic

Normedi Nordic – a Hologic Company, er en specialiseret nordisk medtech-virksomhed med fokus på gynækologi, som arbejder for at sikre udbredelsen af minimalt invasive teknologier inden for kvinde-sygdomme. Siden 2023 har Normedi været en del af Hologic, en global leder inden for kvindesundhed. Fra hovedkvarteret i Stockholm arbejder Normedi tæt sammen med hospitaler og klinikker i hele Norden for at fremme minimalt invasive behandlingsmetoder og sikre høj kvalitet og innovation i patientbehandlingen.

Vil du være med til at forme fremtidens kvindesundhed i Danmark?

Rekrutteringen sker i samarbejde med Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Director Tom Zehngraff på +45 22 66 18 18 eller Research Manager, Emine Murati på +45 61 20 23 30. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted:  Hele Danmark / hjemmekontor
Reference: 2501.246
Virksomhed: Normedi Nordic A/S

Tom Zehngraff →

Senior Director
tz@compasshrg.com

Emine Murati →

Research Manager
em@compasshrg.com