Territory Manager, Respiration
TIMIK ApS
Er du målrettet og ambitiøs — og motiveres du af at skabe stærke relationer i sundhedssektoren? Hos TIMIK får du mulighed for at bruge dine sundhedsfaglige kompetencer til at sælge, undervise og fremvise løsninger inden for respiration, inhalation og medicinforstøvning til læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og grossister.
Salg og kundeengagement med stor synlighed
Dit hovedansvar vil blive at udvikle TIMIKs Respiratory Care forretning til hospitaler og andre kanaler i hele landet – med et salgsbudget som styringsredskab. Gennem et tålmodigt, tillidsfuldt og grundigt samarbejde, skal du skabe gode relationer til både nuværende og nye kunder. Du får et tæt samarbejde med nordiske kollegaer inden for samme produktområde og refererer til den danske landechef.
Du får ansvaret for salg og markedsføring af TIMIKs respirationsproduktportefølje i hele Danmark, og i første omgang produkterne fra PARI og BREAS, med særligt fokus på PARI. Produktporteføljen kan udvides eller ændres over tid, da TIMIK som distributør løbende søger nye forretningspartnere.
Kundesegmentet er primært de danske hospitaler, herunder Cystisk Fibrose-afdelinger, Lungeafdelinger og Respirationscentre i hele landet.
Du får en varieret hverdag med ansvar for hele salgsprocessen, workshops, oplæring, udstillinger, udbud og lettere serviceopgaver. Kundekontakt udgør din primære opgave, og rollen indebærer en fuld uge med kundemøder (digitale såvel som fysiske), produkttræning med kunder, oplæring, tilbudsskrivning, udbudsarbejde samt opfølgning i CRM-systemet.
Nøgleopgaver
• Salg og markedsføring af respirationsporteføljen (medicinforstøvning, CPAP, Cough Assist devices, aerosolterapi og inhalation)
• Skabe nye og vedligeholde eksisterende kunderelationer
• Planlægge og afholde bruger undervisning
• Opnåelse af salgsbudget og konkrete markedsføringsplaner
• Udarbejdelse af tilbud og udbudsbesvarelse
• Deltage i udstillinger, lokale arrangementer, messer osv.
• Deltage i planlægning og lancering af nye produkter i Danmark
Din erfaring
Du har en sundhedsfaglig baggrund, som eksempelvis lungefysioterapeut eller lungesygeplejerske og/eller har erfaring med respiration-/inhalationsprodukter. Du har flair for IT, erfaring med Office pakken og CRM-systemer. Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale. Kørekort er en forudsætning, og erfaring med salg til hospitaler er en klar fordel.
Du vil blive klædt godt på til at udarbejde og vedligeholde regionsudbud, prisaftaler og tilbud; har du erfaring hermed, er det en fordel.
Som person er du kendetegnet ved at være energisk og åben. Du arbejder selvstændigt, er løsningsorienteret og holder fast, til målene er nået. Du tager et personligt ansvar—både for virksomheden og for virksomhedens kunder. Du kombinerer stærke analytiske evner med økonomisk forståelse og har et klart fokus på lønsomhed. Din troværdighed gør, at kunderne oplever tillid, respekt og ordentlighed i samarbejdet. Samtidig er du fleksibel og rejsevillig (der forventes 2–4 overnatninger pr. måned), og du bidrager med et let smil og en positiv tilgang til de daglige opgaver.
Om Timik Group
Timik Group er en nordisk virksomhed inden for sundhedspleje med fokus på medicinsk udstyr til diagnosticering, behandling og håndtering af akut og kronisk sygdom. Vi har omfattende erfaring med at finde innovativ og pålidelig medicinsk teknologi og distribuere den til vores kunder på tværs af Norden. Vi specialiserer os i at gøre de seneste fremskridt inden for medicinsk teknologi inden for vores fokusområder tilgængelige og overkommelig for mennesker, hvis daglige liv er påvirket af disse tilstande.
Timik har hovedkontor i Sverige og kontorer og serviceafdelinger i Norge, Finland og Danmark. Både Timik Group og datterselskaberne er certificeret efter ISO9001:2015.
Ansøg nu!
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant, Monica Marstein på mm@compasshrg.com. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Danmark
Reference: 2618.029
Virksomhed: TIMIK ApS
