Senior Project Manager

Primo

Er du en erfaren projektleder, der motiveres af at skabe struktur, fremdrift og resultater i projekter? Vil du være med til at sætte retning og drive udviklingen i en international plastvirksomhed med stærke værdier og et uformelt miljø? Så er det måske dig, vi søger til Primo Technology & Innovation Center i Tistrup.

Projektleder med sort bælte i projektstyring – skab overblik, fremdrift og resultater i en international koncern

Ansvar for projektforløb og tidsplaner i deres key-accounts på tværs af Primo-gruppen, med udgangspunkt i Danmark. Du kommer til at drive nye produktudviklingsprojekter, optimeringsinitiativer. Du kommer til at koordinere teknologiprojekter, på tværs af fabrikker og lande, ligesom du sikrer struktur, opfølgning og fremdrift i projekterne – fra opstart til afslutning.

Samtidig bidrager du til udvikling og forbedring af projektmodeller og processer i hele gruppen. Du får mulighed for at præge og forme en nyoprettet stilling med stor frihed og indflydelse.

Erfaren projektleder med overblik, gennemslagskraft og lyst til at gøre en forskel

Du har en produktionsrettet uddannelse kombineret med solid erfaring med projektledelse fra produktions- eller industrivirksomheder, gerne erfaring med planlægning, koordinering og opfølgning på tværs af funktioner og lande. Teknisk forståelse er en fordel, men ikke et krav – du får stærk teknisk support i huset.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Personprofil:

  • Du har “sort bælte” i projektledelse og trives med at skabe struktur og fremdrift
  • Du er vedholdende, tydelig og god til at holde overblikket – også når der er mange bolde i luften
  • Du er en holdspiller, der motiveres af at samarbejde på tværs af fagligheder og kulturer
  • Du har gennemslagskraft og kan drive forandringer uden at skabe unødigt bureaukrati

Motivation:

  • Du motiveres af at gøre en forskel og tage ansvar for at få projekter i mål
  • Du har lyst til at præge og udvikle processer og arbejdsgange i en organisation i forandring
  • Du ønsker at være en del af et stærkt team med høj grad af frihed og mulighed for hybridarbejde
  • Du ser værdien i at arbejde i en familieejet virksomhed med stærke værdier og en lang tidshorisont.

Om Primo

Primo Technology & Innovation Center (T&I) er en del af Primo Group, som ejes af Grunnet-familien. T&I fornemste opgave er at være på forkant med de bedste og mest effektive måder at udvikle nye plastprofiler på. Siden grundlæggelsen i 1959 har Primo haft fokus på plastprofil-ekstrudering og er i dag en af Europas mest alsidige plastvirksomheder. Koncernen består af 12 fabrikker i ni lande med ca. 1.000 medarbejdere og en omsætning tæt på 200 mio. EUR. Som familieejet virksomhed arbejder Primo med et langsigtet perspektiv og stærk finansiel stabilitet. Kulturen er præget af åbenhed, samarbejde og en uformel omgangstone, hvor der er fokus på at hjælpe hinanden og udvikle både mennesker og forretning.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Manager, Maria Faber på +45 40 32 56 28 eller Senior Consultant,  Claus Mengel-Niemann på +45 22 63 33 77. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Tistrup
Reference: 2512.210
Virksomhed: Primo Technology & Innovation Center / Primo

 

Maria Faber →

Research Manager
mf@compasshrg.com

Claus Mengel-Niemann →

Senior Consultant
cme@compasshrg.com