E-Commerce Manager

Renewtech

En nøglerolle i en international vækstvirksomhed med fokus på bæredygtighed

På vegne af Renewtech søger vi en ambitiøs og kommercielt stærk E-Commerce Manager, der kan videreføre og udvikle virksomhedens digitale vækstrejse. Stillingen er central for at sikre, at webshoppen og den digitale kundeoplevelse afspejler både Renewtechs bæredygtige profil og internationale ambitioner.

En nøglerolle med frihed til at skabe vækst

Stillingen som E-Commerce Manager er en unik mulighed i en virksomhed med fokus på grøn omstilling og teknologisk innovation. Du får ansvar for Renewtechs digitale platform og mulighed for at udvikle en af organisationens mest centrale vækstkanaler samt sætte et tydeligt præg på den digitale strategi gennem tæt samarbejde med ledelsen.

Ansvar for webshop, kundeservice og digital udvikling

Som E-Commerce Manager får du fuldt ansvar for Renewtechs webshop og digitale kanaler. Du driver både drift og videreudvikling af det globale e-commerce setup samtidig med at du indgår i et tæt samarbejde med salgsorganisation, marketing og ledelsen om at skabe vækst. Rollen omfatter desuden ledelse af en SEO-medarbejder og kundeserviceafdelingen, som består af en leder og tre medarbejdere.

Du bliver en del af virksomhedens udvidede ledergruppe og refererer direkte til CEO.

Dine vigtigste opgaver:

  • Drift og optimering af webshoppen (Magento) med fokus på brugerrejse, checkout-flow og mobiloplevelse
  • Udvikling og implementering af e-commerce strategi med fokus på vækst og internationalisering
  • Ledelse af kundeservice- og SEO-teamet
  • Opbygning og vedligeholdelse af produktsider, kategorier og kampagner
  • Planlægning og eksekvering af digitale marketingaktiviteter (SEO, Google Ads, e-mail, SoMe)
  • Analyse af kundeadfærd, salgsmønstre og KPI’er samt omsætning af indsigt til konkrete tiltag
  • Sikring af smidige processer på tværs af Salg, Product Management, Marketing, Lager og Indkøb
  • Løbende vurdering af webshoppen i forhold til IT-sikkerhed og ISO-standarder
  • Identifikation af muligheder for nye markeder i tæt samarbejde med salgsorganisationen
  • Samarbejde med eksterne bureauer og udviklere

Erfaren e-commerce profil med fokus på digital vækst

Vi søger en erfaren e-commerce specialist med solid erfaring i drift og udvikling af webshop i en international kontekst. Du har et skarpt kommercielt blik og trives med at kombinere strategi, analyse og hands-on eksekvering. Du arbejder struktureret og selvstændigt og har stærke analytiske evner, herunder erfaring med Google Analytics GA4.

Du kan begå dig professionelt på både dansk og engelsk, da rollen indebærer internationalt samarbejde. Erfaring fra en international vækst- eller scale-up virksomhed er en fordel, ligesom kendskab til Magento, Shopify eller WooCommerce. Ledelseserfaring med mindre teams er et plus.

Personligt er du nysgerrig, proaktiv og samarbejdsorienteret og motiveres af at skabe resultater – både gennem eget arbejde og i tæt samarbejde med teamet.

Renewtech – bæredygtige IT-løsninger med globalt udsyn

Renewtech er en europæisk leverandør af bæredygtige IT-løsninger med hovedkontor i Aars. Virksomheden, grundlagt i 1995, beskæftiger ca. 75 medarbejdere og er til stede i flere europæiske lande gennem strategiske opkøb. Renewtech leverer cirkulære IT-løsninger, herunder renoverede servere, storage og netværksudstyr, reservedele samt services som reparation, ITAD og vedligeholdelsesaftaler. Med ISO-certificeringer, stort sortiment og hurtig levering kombinerer Renewtech effektivitet, kvalitet og ansvarlighed og bidrager aktivt til en grønnere fremtid.

Renewtech tilbyder et dynamisk og værdidrevet miljø med korte beslutningsveje, høj tillid og fokus på faglig og personlig udvikling. Kulturen er præget af åbenhed, samarbejde og høj anciennitet, og sociale fællesskaber vægtes højt med både uformelle teammiddage og større arrangementer som Nibe Festival og julefrokoster.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Peter Pallesen på pp@compasshrg.com eller Research Manager Maria Faber på mf@compasshrg.com. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Aars
Reference: 2516165
Virksomhed: Renewtech

Peter Pallesen →

Partner & Regional Director
pp@compasshrg.com

Maria Faber →

Research Manager
mf@compasshrg.com