Projektleder
Entreprenørfirmaet Østergaard A/S
Entreprenørfirmaet Østergaard A/S er blandt Danmarks førende specialister inden for NoDig, herunder styret underboring og løser teknisk komplekse anlægsopgaver i hele Danmark og Norden. Virksomheden har mere end 100 års erfaring i anlægsbranchen og er siden 2011 en del af Aarsleff‑koncernen.
En central rolle i gennemførelsen af teknisk krævende anlægsprojekter
Som projektleder hos Entreprenørfirmaet Østergaard A/S bliver du en nøgleperson i gennemførelsen af virksomhedens projekter inden for styret underboring og beslægtede NoDig‑metoder på Sjælland, hvor efterspørgslen fortsat er stigende. Du bliver en del af afdelingen Styret Underboring og får fast base på Sjælland med ansvar for en væsentlig del af opgaverne øst for Storebælt.
Projekterne spænder fra mindre, kortvarige opgaver til større og mere komplekse projekter, hvor Østergaard A/S indgår som underentreprenør for større hovedentreprenører eller i koncernsamarbejder. Rollen rummer et samlet ansvar for planlægning, styring og gennemførelse og indebærer tæt samarbejde med bygherrer, hovedentreprenører, rådgivere, myndigheder samt interne formænd og specialister.
Du refererer til afdelingschef Jim Skovbæk Valentin og indgår i et fagligt fællesskab med tre øvrige projektledere, en tilbudsmand, en projektlederassistent samt erfarne udførende teams. Her forventes du at tage tydeligt ejerskab og sikre, at projekterne gennemføres i overensstemmelse med kontraktgrundlag, tidsplaner, budgetter, kvalitetskrav og gældende sikkerhedsregler.
Dine primære opgaver omfatter bl.a.:
- Planlægning og forberedelse af projekter, herunder metodevalg, tidsplaner, ressourcer og risikovurdering
- Gennemgang af projektmateriale, pladsbesøg samt koordinering med hovedentreprenører, rådgivere og bygherrer
- Økonomistyring, herunder budgettering, opfølgning, håndtering af ændringer og ekstraarbejder
- Koordinering og ledelse af det udførende mandskab i samarbejde med formænd og specialister
- Deltagelse i og afholdelse af byggemøder, sikkerhedsmøder og koordineringsmøder
- Sikring af kvalitet, dokumentation, myndighedsforhold samt arbejdsmiljø og sikkerhed
- Aflevering af projekter, afsluttende økonomi og videregivelse af erfaringer til organisationen
Erfaren projektleder med solid entreprenørbaggrund
Vi søger en erfaren projektleder fra entreprenør‑ og anlægsbranchen, som er vant til at tage et selvstændigt og gennemgående ansvar for sine projekter. Du har arbejdet med både mindre opgaver og større, mere komplekse projekter og er fortrolig med at navigere i grænsefladen mellem teknik, produktion, økonomi og samarbejde. Du er vant til at arbejde tæt på udførelsen og har en solid forståelse for de praktiske og driftsmæssige forhold, der er afgørende for en sikker og effektiv gennemførelse.
Du tager naturligt ejerskab og er tryg ved at træffe beslutninger, også når rammerne er komplekse, og når der skal handles på et ufuldstændigt grundlag. Du arbejder struktureret og systematisk og har blik for både fremdrift, økonomi og dokumentation i en hverdag med høje krav til opfølgning og rapportering. Samtidig er du omstillingsparat og kan tilpasse dig ændrede projektvilkår og tidsplaner uden at miste overblik eller kvalitet.
Du har en professionel og tillidsvækkende tilgang til samarbejde og kommunikation og er vant til at indgå i dialog med bygherrer, hovedentreprenører, rådgivere og myndigheder. Med dit kommercielle blik og din forståelse for relationer bidrager du til løsninger, der fungerer både teknisk og økonomisk og skaber værdi for alle parter i projektet.
Østergaard A/S som arbejdsplads
Du bliver en del af en flad organisation med uformel omgangstone, kort vej fra beslutning til handling og et stærkt fokus på trivsel og arbejdsmiljø. Østergaard A/S har høj medarbejderanciennitet og en stabil organisation præget af faglig stolthed.
Som en del af Aarsleff‑koncernen får du adgang til store og komplekse projekter samt attraktive faglige og karrieremæssige udviklingsmuligheder. Der er desuden et tæt samarbejde med internationale søsterselskaber, som giver mulighed for videndeling og faglig sparring på tværs af landegrænser.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Peter Pallesen på pp@compasshrg.com eller Senior Research Consultant, Cathrine Tams på cat@compasshrg.com. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Sjælland
Reference: 2616.036
Company: Entreprenørfirmaet Østergaard A/S
