Salgschef

Roust Element A/S

Roust Element A/S er en af Danmarks førende producenter af præfabrikerede træelementer og har siden 1925 leveret bæredygtige og innovative løsninger til byggebranchen. Virksomheden er i dag en del af Nordic Wood Industries og opererer fra sin produktionsenhed i Årre (Varde/Esbjerg). Roust Element arbejder tæt sammen med arkitekter, entreprenører og bygherrer og indgår ofte tidligt i projekteringsfasen, hvor virksomhedens viden om samlingsdetaljer og byggeteknik bidrager til at sikre både kvalitet og økonomi. Roust Element er en virksomhed med stærke værdier og klare visioner. Man ønsker at være en troværdig og langsigtet partner i byggeriet – en virksomhed, der skaber værdi gennem ordentlighed, faglighed og innovation. Med fokus på det gode samarbejde og det ansvarlige byggeri arbejder Roust Element for at være blandt de mest respekterede og fremtidsorienterede aktører i den danske byggebranche.

Som salgschef får du det overordnede ansvar for at drive salgsagendaen og sikre, at Roust Element fortsat udvikler sig som en stærk, professionel og værdiskabende samarbejdspartner for både kunder og rådgivere.
Du får ansvaret for både den strategiske og operationelle salgsagenda og bliver en central del af ledergruppen. Rollen indebærer ledelse af salgs- og tilbudsafdelingen samt direkte involvering i den daglige eksekvering, hvor beslutninger har direkte betydning for virksomhedens vækst, kundetilfredshed og position som en værdiskabende samarbejdspartner.

Stillingen omfatter blandt andet:

  • Lede og udvikle salgs- og tilbudsafdelingen med fokus på høj kvalitet i kalkulationer og tilbud.
  • Opbygge, pleje og fastholde langsigtede kunderelationer med fokus på gensidig værdi og partnerskab.
  • Analysere markedet, identificere nye forretningsmuligheder og omsætte kundernes behov til værdifulde projekter.
  • Sikre en balanceret salgs-pipeline, der understøtter virksomhedens kapacitet og strategiske retning.
  • Drive en professionel og værdiskabende salgsproces – fra første kundedialog til underskrevet kontrakt.
  • Bidrage til udviklingen af en mere datadrevet salgsorganisation, hvor CRM og kundeindsigt bruges aktivt til at understøtte beslutninger og vækst.

Du får en central rolle med stor frihed og indflydelse, hvor du både kommer til at arbejde strategisk og operationelt. Det er vigtigt, at du qua din faglige indsigt forstår kundernes forretning, at du kan skabe og bevare langvarige relationer, samt at du formår at fastholde og udvikle et motiveret og stærkt team. Du får reference til den administrerende direktør.

Rollen giver mulighed for at indtage en central lederposition i en virksomhed med stærkt fokus på bæredygtigt byggeri og innovative træelementløsninger. Stillingen kombinerer strategisk og operationelt ansvar og giver mulighed for at præge salgsfunktionens udvikling i en vækstorienteret virksomhed.

Den ideelle kandidat har en håndværksmæssig eller byggeteknisk baggrund som tømrer, byggetekniker eller bygningskonstruktør, kombineret med erfaring fra projektsalg og kundeudvikling i byggebranchen. Erfaring med ledelse af et salgsteam eller en tilbudsorganisation og forståelse for produkter, materialer og løsninger er afgørende, så kundens behov kan omsættes til værdiskabende og bæredygtige projekter.

Du er en ambitiøs og resultatorienteret person med en stærk analytisk sans og en struktureret, datadrevet tilgang til opgaverne. Du evner at sætte en klar retning og går selv forrest, når der skal eksekveres. Med din stærke kommunikation og evne til at skabe relationer formår du at engagere og motivere dine omgivelser.

Du trives i en uformel og energisk kultur, hvor beslutningsvejene er korte, og hvor der er højt til loftet. Du er god til at lytte og omsætte behov til konkrete løsninger, og du møder dine kolleger og samarbejdspartnere med troværdighed, tillid og naturlig autoritet. Du tænker helhedsorienteret og sætter fællesskabet først, men du er heller ikke bange for at sige fra og prioritere, når der er mange idéer i spil. Du tager ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs med engagement og ansvarlighed.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Peter Pallesen på pp@compasshrg.com eller Senior Research Consultant, Ida Heuser på ida.heuser@compasshrg.com. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Årre (Varde/Esbjerg) 2 – 3 dage/ugen
Reference: 2516.192
Virksomhed: Roust Element A/S

Peter Pallesen →

Partner & Regional Director
pp@compasshrg.com

Ida Heuser →

Senior Research Consultant
ih@compasshrg.com