Salgskonsulent - Vestdanmark

Sto Danmark A/S

Sto Danmark er en del af den tyske Sto-koncern, som beskæftiger cirka 5.700 medarbejdere fordelt på 50 datterselskaber i 38 lande, og er førende inden for facadeisolering og bæredygtige løsninger til byggebranchen. Sto Danmark har hovedsæde i Hvidovre, hvor 20 dedikerede medarbejdere primært fokuserer på forretningsområderne facade, gulv og betonløsninger.

Der har de seneste år været en stigende efterspørgsel efter deres produkter og løsninger, men ambitionerne er større og til at videreudvikle væksten søger de nu en Salgskonsulent, med ansvar for facadeområdet i Jylland og på Fyn. Et distrikt, der rummer et betydeligt potentiale, og som Salgskonsulent spiller du en central rolle i at udnytte og realisere dette potentiale. Ligeledes får du ansvaret for at opbygge og styrke relationer til entreprenører og håndværkere med henblik på at sikre Stos tilstedeværelse i relevante byggeprojekter. Du arbejder med hele salgsprocessen fra identifikation af projekter og behovsafdækning til rådgivning, tilbud og opfølgning. Samtidig samarbejder du tæt med kolleger i Product Management, Marketing og Backoffice.

Herudover kan dine ansvarsområder defineres i følgende overskrifter:

  • Opsøgende salg til nye og eksisterende kunder i byggebranchen.
  • Relationsopbygning hos entreprenører, håndværkere og byggeledere.
  • Rådgivning om Sto’s løsninger med fokus på kvalitet, værdi med tanke for detaljerne i konkrete projekter.
  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud.
  • Opbygning og vedligeholdelse af en aktiv pipeline med relevante kundeemner og projekter.
  • Struktureret arbejde med CRM (Salesforce), kalender og opfølgning.
  • Opnåelse af individuelle salgsbudgetter og bidrag til Sto Danmarks samlede vækst.

Du vil referere til Country Manager, Peter Nygaard, og vil arbejde ud fra hjemmekontor med mulighed for at benytte STO Danmarks remote-kontor i Randers. Du bliver desuden en del af en specialiseret salgsorganisation med seks konsulenter og to Specification Managers, hvor samarbejde, faglig sparring og en uformel omgangstone præger hverdagen.

Din profil

Du har sandsynligvis en håndværksmæssig eller byggeteknisk baggrund som murer, tømrer, byggetekniker eller bygningskonstruktør, kombineret med erfaring fra projektsalg i byggebranchen. Du har forståelse for aktørerne og beslutningsprocesserne i et byggeprojekt og formår at rådgive både praktisk og kommercielt. Du arbejder selvstændigt, struktureret og med god forretningsmæssig dømmekraft, og du motiveres af at skabe resultater i tæt samspil med dine kunder. Du har styr på din pipeline og bruger CRM som et aktivt værktøj i hverdagen. Derudover trives du med en høj grad af frihed under ansvar, og du ser værdien i langsigtede relationer og faglig sparring.
Som person har du et højt energiniveau, samt er ambitiøs og resultat- og målstyret. Du kendetegnes ligeledes ved din udadvendte person og dit store engagement, en struktureret, proaktiv og vedholdende indsats samt en evne til at arbejde såvel selvstændigt som i teams. Du har stærke kommunikationsevner, og opbygger troværdige relationer til kunder og kolleger.

Sto tilbyder

Et selvstændigt job i en veldrevet virksomhed med korte beslutningsveje og en uformel kultur. Du får et stærkt brand i ryggen og et team af engagerede kolleger, som brænder for kvalitet og gode løsninger. Stillingen giver mulighed for både faglig og personlig udvikling i et marked med stort vækstpotentiale.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Peter Pallesen på pp@compasshrg.com eller Research Consultant Cathrine Tams på cat@compasshrg.com. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

 

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Hybrid
Reference: 2516154
Virksomhed: Sto Danmark A/S

Peter Pallesen →

Partner & Regional Director
pp@compasshrg.com

Cathrine Tams →

Research Consultant
cat@compasshrg.com