Key Account Manager

Key Account Manager

Anonym

Er du stærk til at opbygge og vedligeholde kunderelationer og har du erfaring fra B2B segmentet i Midt- eller Nordjylland, så kan du blive den næste KAM hos et innovativt energiselskab.

Vores kunde er et moderne energiselskab, der sætter en ære i at udvikle og levere fleksible og solide kvalitetsløsninger til deres kunder. De tilbyder produkter af højeste kvalitet fra nogle af branchens stærkeste brands, hvilket sammen med deres store ekspertise og fokus på gode kundeoplevelser betyder, at de kan skabe holdbare energiløsninger.

Til deres salgsteam i Jylland søger de nu en ny Key Account Manager, der får ansvaret for salg af energiløsninger til industrisegmentet i Midt- og Nordjylland. Den nye person kommer til at spille en nøglerolle i forhold til salget af deres produkter brændstoffer, fyringsolie, smøreolie osv. Produktporteføljen udvikler sig løbende i takt med energimarkedets store transition mod nye og mere bæredygtige energiformer

Som Key Account Manager arbejder du ud fra dit hjemmekontor i distriktet og servicerer en portefølje af gode loyale kunder. Samtidig arbejder du målrettet på at identificere nye kunder og indgå rammeaftaler med dem.
Du er en moderne sælger, der arbejder med digitale værktøjer i CRM og dokumenterer dine indsatser og resultater. Du har et højt drive og holder af at arbejde selvstændigt. Du sætter ambitiøse mål for dig selv og er konstant på jagt efter ny forretning og indtjening.

Energisk og passioneret sælger med ambitioner

Du har mindst et par års erfaring og har erfaring med hele salgsprocessen. Erfaring fra industrisegmentet og/eller energibranchen, er en fordel, men ikke et krav. Det ses gerne, at du har erfaring fra en branche, hvor du kan bringe dit eksisterende netværk i spil.

Som person er du engageret, energisk og vedholdende i din jagt efter gode resultater og spændende, nye forretningsforbindelser. Samtidig vægter du den gode og langvarige relation til de trofaste kunder højt. Du er troværdig og professionel i dit samarbejde med kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere, og du opleves åben og udadvendt.

Du har en struktureret tilgang til salgsarbejdet, der giver dig godt overblik til gavn for dine kunder og arbejdsplads. Derudover har du fortsat lysten til at være nysgerrig og til at holde dig løbende ajour med markedet og produkterne, som i fremtiden vil være præget af den grønne omstilling.

Spændende udviklingsmuligheder og godt arbejdsmiljø med frihed under ansvar

Vores kunde beskæftiger i alt ca. 130 ansatte i Danmark og tilbyder et attraktivt arbejdsmiljø med en høj grad af fleksibilitet og gode personlige samt faglige udviklingsmuligheder, der vedkommer alle medarbejdere i organisationen. Du bliver en del af et team på i alt 8 medarbejdere, som har det salgsmæssige ansvar for de forskellige geografiske områder i Danmark.  De sætter alle en ære i at gøre livet nemmere for deres kunder og er gode som et hold og hver for sig, samt udfører arbejdet med en uformel og humoristisk omgangstone.

Virksomheden tilbyder et spændende job med stor frihed under ansvar og en attraktiv lønpakke inkl. pension og bonus, bilordning, fri mobiltelefon og internetopkobling, helbredsforsikring, gruppelivsforsikring. Du får en grundig oplæring og med gode udviklingsmuligheder, sørger de også for et spændende karriereforløb for dig fremadrettet.

Det vil være forventningen, at man hovedsageligt skal arbejde hjemmefra og her vil man modtage et kontortillæg, til at dække udgifter forbundet med et hjemmekontor.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Anders Dyrlund på +45 70 20 12 75. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Midt- og Nordjylland
Reference: 2121.356
Virksomhed: Anonym