CASE: En stærk dialog og introduktion fra begge sider af bordet gav både forståelse for de faglige kompetencer og banede vejen for det gode samarbejde
Wet Wipe, som leverer vådservietter til det nordiske marked, har i de seneste år oplevet massiv vækst. Fra at være målrettet hospitalssektoren og den primære sektor under Covid19, er virksomheden i dag på banen med en ny strategi der også er rettet mod detailhandlen og private labels.
Ny salgsstrategi giver behov for nye profiler
Wet Wipe var en lille familieejet virksomhed, som opererer i alle de nordiske lande, og grundet opkøb af den tyske virksomhed Schülke & Mayr, står Dennis Preuthun Pedersen, Nordisk Sales Director i Wet Wipe, i samarbejde med virksomhedens CEO overfor implementering af en ny strategi i virksomheden.
I et nyt strategisk fokus på detailhandlen og private label er salgsafdelingen overgået fra at have sælgere til Key Account Managers og har samtidigt reduceret kraftigt i kundeporteføljen. Der støder hele tiden nye produkter til, og på baggrund af de organisatoriske ændringer, har Compass HRG været løsningen til at finde en ny Key Account Manager samt en Salgs/produktassistent til teamet.
Forståelse for faglige kompetencer og et fleksibelt samarbejde
Wet Wipe har en høj grad af fagligt kompetente medarbejdere, som det er vigtigt for en rekrutteringspartner at forstå og have indsigt i. Om netop det siger Dennis: ”Vi er på udkig efter fagligt kompetente medarbejdere til vores salgsafdeling, og her har valget af partner været afhængig af en forståelse af os og indsigt i netop vores situation og behov”. Om samarbejdet med Niels Lorenzen, Director i Compass HRG fremhæver Dennis ”Niels har formået skabe en særdeles grundig introduktion, hvor særligt fleksibiliteten og den fælles forståelse har gjort, at vi har fået skabt en gnidningsfri proces i forhold til andre gange, hvor vi har benyttet eksterne rekrutteringspartnere, som ikke har ydet den samme fleksibilitet eller opnået den samme indsigt”.
For Wet Wipe har det været vigtigt, at der ikke er berøringsangst om hverken positive ting eller udfordringer i processen, da det netop minimerer tvivl, afklarer tingene i processen fra start og baner vej for det gode samarbejde.
Ping-pong og sparring omkring udarbejdelse af jobbeskrivelse sikrer den rigtige proces og profil
I opgaven har Compass HRG budt ind med både search på kandidater og håndtering af ansøgere via opslåede stillinger. Om udarbejdelsen af jobbeskrivelse og selve afklaring omkring forventninger til nye medarbejdere siger Dennis: ”Sparring og ping-pong mellem os og Niels har været enormt vigtig. Efter introduktionen havde vi én idé om jobbeskrivelsen, men vi var også i tvivl, om vi nu var helt skarpe på udformningen. Her var vi i en god dialog med Niels og sammen fik vi tilrettet og afstemt. Og dén afstemning gav stor værdi fremadrettet.” og han fortsætter ”Ofte har man for travlt, men hvis man ikke tager sig den nødvendige tid til fx at lave god jobbeskrivelse, så mangler du noget — og her følte jeg, at supplementet fra Compass var med til at gøre jobbeskrivelsen fyldestgørende.”
Fortsat vækst betyder udsigt til et langvarigt samarbejde
At processen har fungeret gnidningsfrit, hvor ingen har skullet vente på feedback, har spillet en stor rolle for succesen i samarbejdet. Om netop samarbejdet med Compass HRG siger Dennis ”Den gode forventningsafstemning stiller også krav til os selv om at stille spørgsmål og søge svar, så vi er alignet forud for hele processen. Vi har kunnet mærke, at alle i huset følte, det var en god proces, og Compass HRG har formået at komme med relevante kandidater fra start. Vi har været enige om vejen fra start og vi vil bestemt tage fat i Compass HRG, når væksten og behovet for manpower viser sig igen i forhåbentlig nær fremtid”.