01/12/2022

Gensidig afhængighed indenfor executive search

Vi har brug for jer ledere, og hvorfor I bør bruge os!

Vil du vide mere?

Ole Dreyer

Managing Director, United Kingdom / Denmark

od@compasshrg.com

+44 (0) 776 530 2998 | +45 28 44 33 53

View profile

Siden 2012 er markedsstørrelsen i executive search-industrien steget betydeligt, og i 2021 rundede den globale executive search-industri 200 mia. kroner i omsætning. Executive search har gjort sit indtog i det globale erhvervsliv – såvel som i det danske.

Myter om executive search

Executive search er forbundet med myter, og der er mange forestillinger og misforståelser om, hvordan lederrekrutteringer gennemføres i det skjulte. Executive search kan virke hemmeligt og uigennemskueligt, men denne artikel bibringer nogle andre input til opfattelsen og afviser forhåbentlig lidt af de myter, der er forbundet med lederrekruttering.

Én af myterne om branchen er, at executive search-konsulenter kun kontakter og ansætter dem, de i forvejen har i deres netværk. For Compass Human Resources Group er denne forståelse af executive search en misforståelse, men vi forstår, hvorfor den opstår.

”Branchen virker utilnærmelig og har ry for at være præget af selvhøjtidelighed og arrogance. Det er misforståelser, vi skal af med! Executive search skal forstås som et økosystem af gensidighed, for vi er ikke bedre end de opgaver, vi løser. I langt de fleste cases skal vi ud at kontakte ledere, som vi (desværre) ikke kender i dybden”, lyder det fra Ole Dreyer, administrerende direktør i Compass Human Resources Group.

Gensidig afhængighed mellem headhuntere og ledere

Vi har brug for hinanden – ledere og headhuntere – også imellem de reelle mandater, vi arbejder på. Som headhuntere skal vi ”kende markedet”, og det kan vi ikke uden løbende dialog med ledere fra forskellige brancher og virksomheder. Vi er derfor altid på udkig efter ny viden og bedre kendskab til profilerne i lederjobbene.

Vedligeholdelse af relationer mellem ledere og executive search-konsulenter er derfor ikke kun frugtbart for de ledere, der er på jagt efter et nyt job. Det er også gavnligt og nødvendigt for search-konsulenter og -virksomheder. Executive search-konsulenter har brug for adgang til ledere, da det skaber en større forståelse for det danske erhvervsliv, en dybdegående brancheindsigt og job-karriere-indsigter på tværs af industrier. Det skal du som leder udnytte!

Det er også til stor gavn for dig at skabe relationer til search-konsulenter og få aktiv karrieresparring og indsigt forud for dit behov for det. Det giver dig indsigter i aktuelle markedstendenser, og den rette konsulent kan dermed være mere end blot en kilde til nye jobmuligheder.

Et tillidsfuldt partnerskab mellem konsulenten og dig er derfor fordelagtigt for begge parter.

En markedsplads for karrieremuligheder

Din tilgang til aktiv karriereplanlægning bør involvere headhuntere og search. Når du som leder arbejder professionelt og strategisk på din ledelsesprofil, er det derfor afgørende at etablere et netværk af executive search-konsulenter, der kan sparre og hjælpe med karrieremæssig planlægning og udvikling.

Som search-virksomhed er vi derfor mere end en adgangsbillet til de rigtige jobs. Vi er en markedsplads for karrieremuligheder, og med vores indgående kendskab til hele ledelsesspektret – på tværs af brancher, industrier og værdikæder – er vi en betydningsfuld kilde til velinformeret karriereplanlægning. Markedet er ikke transparent, så du har brug for os!

DIT PAS TIL NYE KARRIEREMULIGHEDER

C_PASS er mere end en talentdatabase; det er en avanceret og dialogdrevet platform, designet til at erstatte traditionelle talentdatabaser. Specifikt tilpasset og udviklet til ambitiøse fagfolk, der ønsker at tage deres karriere til nye højder, fungerer C_PASS som din strategiske allierede på din karrierevej.

3 råd til den karrierefokuserede leder

”Ligesom du har brug for search-firmaerne, har de brug for dig. Selvom du ikke er deres klient, kan du være kandidat til en af deres klienters job. En dag vil du måske også være i stand til at anbefale deres tjenester og blive deres kunde på ansættelsessiden”, lyder det også i en artikel fra Harvard Business Review.

Som leder bør du forberede dig grundigt. Følg disse 3 råd, der hjælper dig med at sikre dialogen med headhunterne og være på forkant med karriereplanlægningen:

1. Etablér et netværk af executive search-konsulenter – før du får brug for det!

2. Vælg de konsulenter, som har det rette niveau for din næste stilling og arbejder i den industri, du ønsker at fortsætte karrieren i.

3. Stil din viden til rådighed. Det skal være en gensidig relation, hvor I kan hjælpe hinanden. Vurdér derfor din kemi med konsulenten.

”Stil krav til dit netværk, men vær også gensidig og del ud af din viden, så det bliver brugbart for begge parter”, understøtter Ole Dreyer.

Hvis du vil sikre dig, at din nye leder bliver en del af virksomheden frem for blot at stifte bekendtskab med den, og dermed maksimere chancerne for succes for både lederen og organisationen, så bør du kigge nærmere på integration.

Derfor bliver lederansættelsen en fiasko!

VI FORBEREDER DIG PÅ MORGENDAGENS UDFORDRINGER

Vores blog

God kemi og god kommunikation

Vores samarbejde med VKST havde sin begyndelse i 2020 og har siden da omfattet en bred vifte af opgaver, fra assessment til rekruttering. Gennem...