Head of Design & Tuning
Primo Tools
Har du erfaring med mekanisk design og teknisk ledelse – og motiveres du af at forene ingeniørfaglighed, udvikling og tværgående samarbejde? Så er du måske den næste Head of Design & Tuning hos Primo Tools i Tistrup.
Teknisk ledelsesrolle med internationalt ansvar og strategisk indflydelse
Primo Tools søger en erfaren profil til at stå i spidsen for design og tuning af ekstruderingsværktøjer til koncernens internationale produktionsenheder. Du får ansvaret for et team af højt specialiserede ingeniører og teknikere – både i Danmark og Holland – og bliver en nøgleperson i at sikre kvalitet, standardisering og effektiv eksekvering på tværs af grænser.
Du bliver samtidig ansvarlig for at drive strategiske initiativer, herunder implementeringen af nyt SW/PDM-system og opbygningen af en fælles teknisk platform for hele Primo Group.
Som Head of Design & Tuning vil du bl.a.:
- Lede og udvikle det globale Design & Tuning-team
- Drive hele designprocessen fra idé til valideret værktøj
- Optimere og standardisere tekniske løsninger
- Koordinere tuning og teknisk support til produktionen
- Være sparringspartner i projekter med salg, produktion og udvikling
- Sikre dokumentation, ressourceudnyttelse og videndeling
Teknisk profil med ledelsesdrive
Du har en stærk teknisk forståelse og trives med at skabe overblik, forbedre processer og sikre høj kvalitet i tekniske løsninger. Du har enten erfaring som leder – eller er klar til at tage det næste skridt og har det rette mindset til at motivere og tage ansvar.
Du arbejder struktureret og samarbejder naturligt med både kolleger og andre funktioner på tværs af landegrænser. Erfaring med SW og PDM – særligt SolidWorks er en fordel, ligesom kendskab til tuning (indkøring), test eller systemimplementering tæller positivt.
Om Inter Primo
Inter Primo Tools er en del af Primo Group, som ejes af Grunnet-familien. Primo Tools leverer højkvalitetsværktøjer og teknisk sparring til koncernen fra værksteder i Danmark, Holland og Polen. Siden grundlæggelsen i 1959 har Primo haft fokus på plastprofil-ekstrudering og er i dag en af Europas mest alsidige plastvirksomheder. Koncernen består af 12 fabrikker i ni lande med ca. 1.000 medarbejdere og en omsætning tæt på 200 mio. EUR. Som familieejet virksomhed arbejder Primo med et langsigtet perspektiv og stærk finansiel stabilitet.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant Claus Mengel-Niemann på telefon +45 22 63 33 77. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Tistrup
Reference: 2512.135
Virksomhed: Primo Tools