Salgskonsulent - Kommuner

Axitare DK Aps

Vil du være med til at løse en af Danmarks største udfordringer i sundhedsvæsenet?

Hos Axitare får du en unik mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem sundhed, teknologi og kommerciel udvikling. Her handler det ikke kun om relationer – men om at skabe reel forandring og dokumenteret effekt i kommunerne.
Vi søger en kommercielt stærk profil, der motiveres af at åbne døre, skabe nye muligheder og drive salgsprocesser fra første kontakt til implementeret løsning.

Om rollen

I en nyoprettet stilling vil du få en central rolle i at drive Axitares vækst i Danmark med fokus på kommuner og hjemmepleje. Du vil indgå i et tæt samarbejde med Country Manager og en Implementeringsspecialist.

Dit ansvar bliver at:

  • Opsøge og åbne nye kommuner og skabe en stærk pipeline
  • Drive dialog med beslutningstagere (fx forvaltning, hjemmepleje og indkøb)
  • Identificere og modne konkrete salgs- og pilotmuligheder
  • Styre salgsprocesser fra første møde til aftale og implementering
  • Afholde præsentationer og salgsmøder, hvor du tydeligt demonstrerer værdien
  • Drive og udvikle pilotprojekter, der konverteres til skalerbare løsninger

Du vil med stor grad af frihed og ansvar for egne resultater opbygge og eksekvere på den overordnede Go-To-Market plan. Du vil være initiativtager og tovholder på de mange kommunale kontakter og inddrage kollegerne ved behov, når der forhandles og drøftes pilotprojekter og implementering.

Hvem er du?

Vi leder ikke efter den klassiske sælger – men efter en profil der med faglig troværdighed og forståelse for udfordringerne vil kunne identificere de mest oplagt kommunale pilotprojekter, skabe fremdrift og sikre deres etablering.

  • Du er proaktiv, vedholdende og resultatorienteret
  • Du motiveres af at skabe momentum og lukke aftaler
  • Du er stærk i relationsopbygning og stakeholder management
  • Er god til at skabe tillid og tryghed
  • Arbejder selvstændigt og tager initiativ
  • Trives i en rolle, hvor ikke alt er sat i faste rammer endnu, og hvor du får mulighed for at påvirke udviklingen

Derfor skal du vælge Axitare

Hos Axitare bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor vi er ved at opbygge vores position i Danmark. Det betyder, at du får stor mulighed for at præge både rollen, partnerskaberne og måden, vi arbejder på.

Vi søger derfor en person, der motiveres af at være med til at bygge noget op, tage ansvar og skabe resultater sammen med resten af teamet.

Du bliver en del af en mindre organisation med korte beslutningsveje, tæt samarbejde og højt til loftet – hvor faglighed, relationer og handlekraft vægtes højt.

  • Stor frihed og ansvar i hverdagen
  • Tæt samarbejde med erfarne kolleger
  • Marked med gode muligheder for vækst
  • En meningsfuld rolle i krydsfeltet mellem sundhed og teknologi

Om Axitare Danmark ApS | Roskilde

Axitare er en innovativ velfærdsteknologivirksomhed, der udvikler intelligente løsninger til sikker og fleksibel medicinhåndtering i hjemmeplejen.
Med Axitare A200 hjælper vi kommuner med at skabe større medicinsikkerhed, frigive tid hos plejepersonalet og understøtte borgernes selvstændighed i hverdagen.
Axitare A200 gør det muligt at fjernudlevere medicin direkte til borgeren – sikkert, dokumenterbart og brugervenligt. Medicinen udleveres i en kop og løsningen kan håndtere alle typer medicin, hvilket gør den fleksibel i den kommunale drift og i borgernes hverdag.

Løsningen bidrager blandt andet til:

  • Fjernudlevering af medicin direkte hos borgeren
  • Sikker og brugervenlig udlevering af medicin i kop
  • Håndtering af alle typer medicin
  • Øget medicinsikkerhed og compliance
  • Frigivelse af tid og ressourcer i hjemmeplejen
  • Færre unødige fysiske besøg
  • Mere fleksibel og skalerbar hjemmepleje

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med Compass Human Resources Group.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Ida Heuser på +45 20 16 18 10. Vi behandler alle henvendelser fortroligt og screener ansøgninger løbende – send derfor dit CV hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Sjælland
Reference: 2601.103
Virksomhed: Axitare DK Aps

Ida Heuser →

Senior Research Consultant
ih@compasshrg.com