Head of Maintenance & Technical Engineering
Anonym
Sæt retningen for driftssikkerhed, teknisk performance og fremtidens vedligeholdelse i en international produktionsvirksomhed
Vil du stå i spidsen for en af de vigtigste funktioner på et stort og teknisk komplekst produktionssite, hvor du får reel indflydelse på performance, investeringer og udviklingen af den tekniske organisation?
En ledende international produktionsvirksomhed søger en erfaren og handlekraftig Head of Maintenance & Technical Engineering, som kan øge anlæggenes driftssikkerhed og stabilitet samt styrke den daglige tekniske drift gennem synlig ledelse, stærk prioritering og datadrevet beslutningstagning. Stillingen er baseret i Sydvestjylland.
Du bliver en del af fabriksledelsen og får en central rolle i den fortsatte udvikling af virksomheden. Rollen er ideel for dig, der motiveres af at skabe resultater gennem mennesker, processer og tekniske forbedringer, og som prioriterer en betydelig del af sin tid på produktionsgulvet tæt på den daglige drift.
Om rollen
Du refererer til virksomhedens General Manager og indgår i den lokale ledelsesgruppe. Samtidig samarbejder du tæt med koncernens centrale engineering-funktion og internationale interessenter.
Du får det overordnede ansvar for vedligeholdelses- og engineering-funktionen og leder en organisation på cirka 30 medarbejdere, herunder teamledere, supervisors og tekniske specialister. Fokus er at sikre stabil drift, høj anlægstilgængelighed og fortsat udvikling af den tekniske organisation.
Dine væsentligste ansvarsområder omfatter:
- Ledelse og udvikling af vedligeholdelses- og engineeringorganisationen
- Sikring af høj driftssikkerhed, reliability og effektiv asset management
- Udvikling og implementering af vedligeholdelsesstrategier og forebyggende vedligehold
- Gennemførelse af tekniske forbedrings- og investeringsprojekter
- Budgetansvar, ressourceplanlægning og omkostningsoptimering
- Sikring af compliance inden for HSE, kvalitet og gældende lovkrav
- Synlig og nærværende ledelse tæt på produktionen
Hvem er du?
Du har solid erfaring fra en ledende teknisk rolle i en produktionsvirksomhed, hvor driftssikkerhed, vedligeholdelse og performanceforbedringer har været centrale fokusområder. Du har dokumenterede resultater med at forbedre anlægsperformance, reducere nedetid og udvikle tekniske organisationer.
Din uddannelsesmæssige baggrund kunne være maskinmester, maskiningeniør, el-ingeniør eller tilsvarende teknisk uddannelse. Det vigtigste er, at du kombinerer stærk teknisk forståelse med ledelsesmæssig gennemslagskraft.
Som leder er du synlig, handlekraftig og jordnær. Du trives med at være tæt på medarbejdere og drift, arbejder struktureret og anvender data aktivt som beslutningsgrundlag. Samtidig formår du at skabe retning, engagement og resultater i en organisation med mange interessenter og høje forventninger.
Erfaring fra fødevare- eller anden massevareproduktion, FMCG eller anden procesindustri vil være en fordel, men ikke et krav. Du behersker dansk og engelsk på professionelt niveau.
Virksomheden tilbyder
Du får en nøgleposition i en international koncern med betydelige ambitioner og store udviklingsmuligheder. Rollen giver mulighed for at sætte et markant aftryk på fabrikkens performance og være en central drivkraft i den fortsatte udvikling af både organisation og processer.
Du bliver en del af et nyt og ambitiøst ledelsesteam, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor gode resultater bliver anerkendt. Samtidig får du adgang til omfattende udviklings- og karrieremuligheder i en international organisation.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant, Claus Mengel Niemann på +45 22 63 33 77 eller Research Consultant, Cecilie Gandløse Jensen på +45 53 50 92 80. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Sydvestjylland
Reference: 2612.196
Virksomhed: Anonym
