HR Manager

Compass Human Resources Group A/S

Sæt retningen for HR og skab resultater tæt på mennesker, ledelse og produktion 

Vil du stå i spidsen for HR på et stort produktionssite og få reel indflydelse på både organisationen og den daglige drift? Som HR Manager bliver du en del af den lokale ledelsesgruppe og får en central rolle i udviklingen af ledere, medarbejdere og HR-funktionen. Du får et tydeligt mandat, stor selvstændighed og mulighed for at opbygge et stærkt HR-team, som gør en synlig forskel i organisationen. 

Jobbet 

Som HR Manager får du det overordnede ansvar for den lokale HR- og People-agenda. Du refererer til virksomhedens Direktør, indgår i den lokale ledelsesgruppe og bliver en tæt strategisk og operationel sparringspartner for direktøren og lederne. Samtidig samarbejder du med Group HR og kolleger på tværs af den internationale organisation. 

Du får ansvar for at omsætte koncernens HR-strategier og initiativer til pragmatiske løsninger, der fungerer i den lokale produktionsvirkelighed. Det kræver, at du kan bygge bro mellem en struktureret og performanceorienteret organisation og en dansk arbejdspladskultur baseret på tillid, dialog og samarbejde.  

Rollen er både strategisk og operationel. Du skal kunne sætte retning og udvikle HR-området, men samtidig være synlig og tilgængelig i hverdagen. Du trives tæt på produktionen og bevæger dig naturligt mellem ledelsesgruppen, produktionsgulvet, virksomhedens ledere og medarbejderne. Du forstår, at værdiskabende HR-ledelse skabes gennem indsigt i driften, stærke relationer og evnen til at omsætte behov til konkret handling. 

En væsentlig opgave bliver at lede og videreudvikle det lokale HR-team. Du skal skabe en tydelig retning, prioritere teamets indsatser og udvikle kompetencer og samarbejdsformer, så HR opleves som en proaktiv, professionel og serviceorienteret partner for hele organisationen. 

Dine vigtigste fokusområder bliver at: 

  • Sparre med og udvikle organisationens ledere og drive organisations-, performance- og ledelsesudvikling på tværs af virksomheden.  
  • Sikre stærke medarbejderrelationer med fokus på arbejdsret, overenskomster, samarbejde med medarbejderrepræsentanter samt en målrettet indsats omkring fravær, trivsel og fastholdelse. Være synlig i alle afdelinger også på produktionsgulvet. 
  • Drive den samlede People-agenda inden for bl.a. rekruttering, onboarding, talent- og succession planning samt medarbejder- og kompetenceudvikling. 
  • Udvikle HR-funktionen og HR-teamet samt sikre effektive processer, compliance og implementering af relevante Group HR-initiativer. 

Du får dermed en bred HR-ledelsesrolle, hvor du både skal sikre stabil og professionel drift og drive den fortsatte udvikling af HR-funktionen. En vigtig del af opgaven bliver at styrke organisationens ledelseskompetencer, forbedre onboarding og fastholdelse samt bidrage til større organisatorisk stabilitet gennem en målrettet indsats omkring fravær, engagement og udvikling.  

Personprofilen 

Du har en relevant videregående uddannelse og minimum fem års bred HR-erfaring, gerne fra en stilling som HR Manager, Senior HR Business Partner eller en tilsvarende rolle med ansvar tæt på både ledelse og drift. Du har arbejdet i en produktionsvirksomhed, procesindustri, FMCG eller et tilsvarende operationelt miljø og forstår dynamikken i en organisation med skiftehold, timelønnede medarbejdere og ledelse tæt på produktionen. Erfaring fra fødevareproduktion er en fordel, men ikke et krav. Du har solid viden om dansk arbejdsret og overenskomstforhold og erfaring med medarbejderrelationer, tillidsrepræsentanter og faglige organisationer. Det er desuden vigtigt, at du kan arbejde professionelt i en international matrixorganisation og kommunikere flydende på både dansk og engelsk.  

Som person er du synlig, nærværende og jordnær. Du skaber tillid på tværs af organisationen og trives med at være til stede dér, hvor driften og medarbejderne er. Du kombinerer stærk HR-faglighed og forretningsforståelse med handlekraft, robusthed og en pragmatisk tilgang. Du tager naturligt ejerskab, identificerer behov og omsætter dem til konkrete initiativer og løsninger. Samtidig har du gennemslagskraft til konstruktivt at udfordre ledelsen og ro til at håndtere komplekse medarbejderforhold og skiftende prioriteringer. Du motiveres af at udvikle mennesker, opbygge et velfungerende HR-team og skabe synlige resultater for både medarbejderne og forretningen.  

Virksomheden 

Virksomheden er en del af en international koncern og driver et stort dansk produktionssite i Sydvestjylland. Organisationen arbejder i et tempofyldt produktionsmiljø med høje krav til kvalitet, leveringssikkerhed, effektivitet og løbende udvikling. 

Den danske organisation kombinerer internationale koncernstandarder med en lokal og samarbejdsorienteret virksomhedskultur. Der er kort vej fra idé til handling, og ledere forventes at være synlige, tilgængelige og tæt på den daglige drift. 

Som HR Manager bliver du en del af den lokale ledelsesgruppe og får samtidig adgang til erfaring, koncepter og udviklingsmuligheder i en større international organisation. 

Kontakt og ansøgning 

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant, Claus Mengel-Niemann på +45 22 63 33 77 eller Research Consultant, Ida Amalie Næsted Jensen på +45 31 65 81 00. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser. 

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Sydvestjylland
Reference: 2612.252
Virksomhed: Anonym

Claus Mengel-Niemann →

Senior Consultant
cme@compasshrg.com

Ida Amalie Næsted Jensen →

Research Consultant
Ij@compasshrg.com