Butikschefer til Roskilde og Ishøj

Carl Ras A/S

Et lederjob med ansvar, stor handlefrihed og løbende faglig sparring i en ambitiøs og værdidrevet virksomhed – kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads i 2024.

Brænder du for at skabe stærke kundeoplevelser, udvikle medarbejdere og drive en butik, hvor både mennesker og forretning er i centrum? Så er du måske Carl Ras A/S ´nye Butikschef i Roskilde eller Ishøj.

Vær med til at skabe resultater i en butik i vækst – og vær tæt på det lokale marked

Hos Carl Ras A/S får du ansvaret for en butik med et klart kommercielt fokus og en ambitiøs vision:

”Vi vil være det foretrukne valg for professionelle kunder, der forventer høj service, faglig rådgivning og kvalitet i hver eneste løsning.”

Din butik beskæftiger sig med engrossalg, og det er af afgørende betydning for butikkens fortsatte vækst, at du er lokalkendt og er godt forankret hos kunderne i området. Du evner således at vedligeholde og udvikle dit netværk og dine personlige relationer til de lokale kunder og interessenter.

Dit ansvar:

Som butikschef refererer du direkte til salgschefen for Carl Ras ‘butikker, og du har det samlede ansvar for både den daglige drift og salgsresultaterne i butikken.

Det indebærer bl.a., at du:

  • Driver butikken med fokus på omsætning, marginer og lønsomhed
  • Sikrer en salgs- og servicekultur, der giver kunderne en oplevelse, der får dem til at vende tilbage
  • Går forrest i butikken og inspirerer dine medarbejdere gennem tydelig ledelse, energi og god kommunikation
  • Ansætter, udvikler og motiverer dit team, så hver enkelt medarbejder lykkes
  • Planlægger, optimerer og følger op på drift, varesortiment, kampagner og mersalg
  • Sikrer, at butikken fremstår indbydende, effektiv og kundeorienteret – hver dag
  • Evner eller allerede har erfaring med betydningen af at være tæt på det lokale handelsliv.

Hvem er du?

Du har dokumenteret erfaring fra detail- eller engrosbranchen og ideelt set har du brancheerfaring– gerne i en rolle som butikschef, assisterende leder eller salgsansvarlig.

Det vigtigste er dog, at du:

  • Er kommercielt tænkende og motiveres af at skabe resultater
  • Har naturligt flair for ledelse og har 2-4 års erfaring med medarbejder- og salgsledelse og trives i en rolle, hvor du er både kulturbærer og coach
  • Kan jonglere både driftsopgaver, kundekontakt og strategiske prioriteringer
  • Er struktureret, energisk og tager ansvar for at holde butikken kørende med højt tempo og højt humør
  • Har lyst til at være en synlig leder – både på gulvet og i den daglige sparring
  • Du bor ikke nødvendigvis tæt på butikken, men du kender lokalområdet og kan skabe den nødvendige forankring hos kunderne i området.

I Carl Ras tilbydes du en arbejdsplads, der investerer i dig

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og et set up, der giver dig plads til at fokusere på netop det, du er bedst til: ledelse, relationer, udvikling og strategisk kundearbejde. Du får attraktive vilkår (herunder attraktive arbejdstider med fri aftener og i weekenden), moderne rammer og en kultur baseret på tillid, ordentlighed og faglig stolthed.

Carl Ras A/S

Carl Ras A/S er en dansk familieejet handelsvirksomhed, der leverer værktøj, beslag og arbejdstøj til professionelle håndværkere og virksomheder i hele landet. Med mere end 450 medarbejdere og 27 butikker samt webshop er Carl Ras A/S en af branchens stærkeste aktører. Virksomheden har fokus på kvalitet, ordentlighed og relationer – og arbejder målrettet med bæredygtighed, digitalisering og kundetilpassede løsninger. Carl Ras A/S vil være den mest værdiskabende samarbejdspartner for professionelle fagfolk og er kendt for sin stærke kultur, høje medarbejdertilfredshed og ambitioner om at gøre en reel forskel i byggebranchen.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant, Ida Heuser på +45 70 20 12 75.  Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

ANGIV ØVERST I DIT CV OM DU SØGER TIL ROSKILDE ELLER ISHØJ

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Roskilde eller Ishøj
Reference: 2606.014 – Butikschefer
Virksomhed: Carl Ras A/S