Chef for Controlling & Data
AKF Holding A/S
AKF Holding A/S har netop udnævnt din forgænger i stillingen til CFO – og derfor skal stillingen som Chef for Controlling & Data genbesættes.
Overordnet set er formålet med stillingen at sikre, at koncernens interessenter har økonomisk/finansiel information og data til rådighed for at kunne tage velovervejede beslutninger på det rigtige grundlag. Du bliver en del af økonomiafdelingens ledergruppe, og du får i stillingen ansvaret for at sikre effektiv økonomistyring og strategisk forretningsunderstøttelse i organisationen. Med dit forretningsmæssige mind-set fungerer du som en central sparringspartner for CFO og ledelsen generelt i f.t. rapportering, økonomiske analyser, budgetter, prognoser og strategiske beslutningsoplæg osv.
Som Chef for Controlling & Data har du ansvaret for at lede og videreudvikle virksomhedens controlling-funktion henimod et mere finance business partnering mind-set og en mere datadrevet tilgang. Det betyder også, at du er ansvarlig for at identificere, implementere og lede automatiseringsinitiativer med formålet om at skabe effektiviseringer på tværs af forretningen. Du spiller en nøglerolle i at styrke økonomistyringen og sikre, at virksomhedens mål opnås gennem effektiv planlægning, KPI-styring og at bringe de rigtige data til rådighed for forretningen. Og ikke mindst har du en vigtig rolle i at sikre, at dit team på 4 forbliver motiverede og løbende udvikler sig.
Forretningsorienteret økonom, der også motiveres af at lede og udvikle sit team
Du har en relevant uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau indenfor økonomi. Din erfaring kommer fra en økonomifunktion, hvor du har arbejdet med controlling, rapportering, analyse og økonomistyring. Ligeledes har du oparbejdet erfaring med finance business partnering, og du motiveres af at være med til at drive udviklingen henimod en mere datadrevet forretning.
Du er vild med at være leder og at udvikle andre. Som person udstråler du positiv energi og drive, og du er god til at samarbejde, kommunikere og skabe relationer. Det ligger helt naturligt for dig at tage ansvar, og samtidig er du analytisk samt udviklings- og resultatorienteret.
Kan du skabe en Controlling- og datafunktion, der bidrager til forretningen?
Du har her muligheden for at blive en nøgleperson i AKF Holding A/S, der er en velkonsolideret virksomhed i vækst. Her får du mulighed for at sætte dine faglige og ledelsesmæssige erfaringer i spil, hvor man ønsker at løfte funktionen for økonomistyring til næste niveau.
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Tobias Møller Simonsen eller Partner Anita Blinkenborg på +45 70 20 12 75. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
AKF Holding A/S er en ejendomskoncern i form af ejendoms-, udviklings- og investeringsselskab, der beskæftiger ca. 80 medarbejdere – og som i fællesskab udvikler og driver erhvervs- og boligejendomme i Danmark, samt investerer i danske virksomheder. Virksomheden koncentrerer sig særligt om køb og udvikling af ejendomme i Storkøbenhavn og Nordsjælland. AKF er en virksomhed med store visioner og ambitioner, der ønsker at agere ordentligt og gøre en forskel. Virksomheden vil være et af de mest succesfulde og bæredygtige ejendoms- og investeringsselskaber i Danmark, og skabe værdi og sammenhængskraft gennem innovative forretningsmodeller og fællesskabsorienteret ejendomsudvikling med kvalitet og ordentlighed som vigtigste pejlemærker.
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København NV
Reference: 2404.286
Virksomhed: AKF Holding A/S