Digital Marketingchef
Compass Human Resources Group A/S
Vil du stå i spidsen for en ambitiøs digital marketingindsats, hvor du får frihed til at forme strategien og skabe en ensartet kunderejse fra første kontakt til konvertering? Her får du muligheden for at lede et stærkt team og sætte retningen for digitalt salg, brandudvikling og personalisering i en organisation, der har viljen og ressourcerne til at investere i digitale løsninger.
Som Digital Marketingschef får du det overordnede ansvar for at udvikle og implementere virksomhedens marketingstrategi med fokus på den digitale kunderejse, personalisering og digitalt salg. Du bliver leder for et tværfagligt team af specialister inden for bl.a. digital marketing, content, CRM, UX og performance marketing. Dit ansvar bliver at sikre, at teamet har de rette kompetencer og ressourcer, og at marketingindsatsen understøtter både fastholdelse og konvertering på tværs af digitale kanaler.
Du vil arbejde tæt sammen med flere forretningsområder, hvor du udfordrer og udvikler den kommercielle tilgang med afsæt i data, kundeindsigt og digital performance. Rollen indebærer desuden ansvar for budget, leverandørstyring og marketing tech stack.
Dine primære opgaver
- Udvikle og implementere en samlet marketingstrategi med fokus på personalisering, brand awareness og konvertering.
- Have det kommercielle ansvar for digitalt salg, herunder trafik, konvertering og omsætning via digitale kanaler.
- Lede og videreudvikle et tværfagligt team med kompetencer inden for digital marketing, content, CRM, UX og performance.
- Arbejde hands-on med optimering af funnel og kunderejser.
- Drive kampagner og kommunikation på tværs af kanaler, herunder sociale medier, web, e-mail og offline.
- Etablere og følge op på KPI’er for hele kunderejsen fra awareness til loyalitet.
- Sikre tæt samarbejde med IT og digitale udviklingsteams omkring marketingplatforme og kundeplatforme.
Den ønskede profil
Du har en relevant videregående uddannelse inden for marketing, kommunikation eller digital forretning og solid erfaring med digital marketing, CRM og personalisering. Det er en fordel, hvis du har kendskab til moderne marketingplatforme. Du har erfaring med udvikling og implementering af marketingstrategier, digitalt salg, brandudvikling og performance marketing, ligesom erfaring med telemarketing-samarbejder og inbound trafik er værdifuld.
Som leder har du erfaring med tværfaglige teams og gerne med agile arbejdsformer. Du tænker kommercielt, er resultatorienteret og har et højt drive. På det personlige plan, er du udadvendt, relationsskabende og en tydelig kommunikator, der formår at skabe engagement og motivation i teamet.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Peter Pallesen på pp@compasshrg.com eller Senior Research Consultant, Cathrine Tams på cat@compasshrg.com. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Syddanmark
Reference: 2516.242
Virksomhed: Anonym
