Ejendomsadministrator

Ejendomsadministrator

Dan Mark Ejendomme Udvikling A/S

En stilling med indflydelse og mulighed for at præge udviklingen.

Dan Mark Ejendomme Udvikling A/S er i en rivende udvikling – både forretningsmæssigt og kulturelt. For at kunne imødekomme tilgangen af nye aktiviteter og fortsætte vores digitale rejse inden for ejendomsadministration, har vi brug for yderligere kompetencer på vores kontor i Roskilde.

Som ejendomsadministrator i Dan Mark Ejendomme Udvikling A/S får du ansvar for vores portefølje af ejendomme, som består af bolig- og/eller erhvervsejendomme. Hertil kommer ansvaret for at håndtere ejendomme for associerede selskaber – alt i alt 5-600 lejemål for nuværende og yderligere ca. 250 lejemål inden for 1-2 år. Din primære dagligdag vil bestå af alle de opgaver, der udspringer af lejekontrakten med vores kunder og implicit at tilsikre, at lejelovens bestemmelser overholdes og følger udviklingen i gældende lovgivning. Med fokus på kunden vil du i tæt samarbejde med dygtige kollegaer, og på tværs af afdelinger, løse daglige opgaver og udfordringer.  

Automatisering og digitalisering af arbejdsprocesserne er ligeledes et vigtigt fokus i stillingen, som du vil blive involveret i. Du vil dermed få stor indflydelse på prioriteringen, ibrugtagningen og anvendelsen af digitale processer inden for vores administration.

Vores forventninger til dig:

Udover at du interesserer dig for ejendomsadministration helt generelt, forestiller vi os, at du:

  • Er uddannet ejendomsadministrator, Property Manager eller har en anden relevant uddannelse suppleret med bred praktisk erfaring på området.
  • Kan dokumentere et højt niveau inden for lejelovgivningens teori og praksis og er opdateret til dags dato.
  • Kan dokumentere erfaring inden for lejefastsættelse og lovens bestemmelser inden for administration af udlejningsejendomme.
  • Har flair for IT-systemer og interesse for digitale løsninger inden for ejendomsadministration, hvor kendskab til Microsoft Dynamics 365 Business Central er en fordel.

Du synes i øvrigt, at det er spændende og motiverende at arbejde med digitale procesforbedringer og at være en aktiv spiller i at løfte ejendomsadministrationen til næste niveau.

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • Er serviceminded, kvalitetsbevidst og god til at samarbejde på tværs af organisationen.
  • Kan lide at have kontakt til og samarbejde med lejere.
  • Trives med forskelligartede opgaver med skarpe deadlines.
  • Arbejder struktureret og løsningsorienteret samt er i stand til at eksekvere, når det er nødvendigt.
  • Motiveres af at være en del af et team, der skal lykkes i det fælles samarbejde, og hvor alle deler og bidrager til succes.

Vi sætter medarbejderen først og tilbyder attraktive medarbejdergoder.

Vi tilbyder en arbejdsplads med fast mødested på vores kontor i Roskilde, hvor der er god balance mellem arbejds- og privatliv. Du bliver en del af et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, og selvom vores hverdag i perioder kan være travl, er der også plads til sjov, hvor vi møder hinanden med et smil. Desuden tilbyder vi løn efter kvalifikationer/kompetencer samt sundhedsforsikring og frokostordning.

Vil du være med til at levere de bedste løsninger inden for bolig og/eller erhvervsejendomme?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Drifts- og udviklingsdirektør Søren Dollerup på 2281 4121 eller job@dmejd.dk. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV til job@dmejd.dk hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser. Rekrutteringen sker i delvist samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group, som vil forestå en personlig test mellem første og anden 2. samtalerunde.

 Dan Mark Ejendomme Udvikling A/S er et ejendomsselskab med udlejningsejendomme i hele landet og med hovedsæde i Roskilde. På kontoret i Roskilde sidder 12 ansatte og på kontoret i Odense 5 ansatte.