Group Controller

Anonym

Har du mod på et spændende job som Group Controller i en international koncern på vækstrejse? Hér er muligheden for at prøve dig af og udvikle din forretningsforståelse i et komplekst miljø, hvor der samtidig er fokus på de sunde værdier. Vi søger en faglig dygtig økonomisk håndværker, der kan berige forretningen med værdiskabende afrapportering. Til gengæld får du muligheden for at blive en vigtig og værdsat medspiller, der gennem sine ansvarsområder sikrer, at koncernens vækst fortsat understøttes.

Ansvarlig for nøgletalsrapportering
Som Group Controller rækker din berøringsflade langt ud i koncernen. Du vil fungere som sparringspartner for økonomidirektøren samt nøglepersoner rundt i hele organisationen. Dit hovedansvarsområde bliver at udarbejde, vedligeholde og videreudvikle såvel de daglige, ugentlige, månedlige, kvartalsvise og årlige BI-rapporter, der i dag anvendes i koncernen.

Desuden vil der være en række regnskabsmæssige opgaver for datterselskaber, ligesom der vil opstå behov for løsning af opdukkende økonomiopgaver. Herunder vil der være rig mulighed for at skabe sig et bredt kendskab til og erfaring med forretningskritiske opgaver i en international koncern.

Struktureret, selvstændig og løsningsorienteret revisorprofil
Ideal-kandidaten til denne stilling har en baggrund som revisor, hvor de grundlæggende regnskabsfaglige værktøjer er kommet på plads. Hérefter har du et par års erfaring fra en controller-stilling i en virksomhed, hvor du har fået de forretningsmæssige rutiner skærpet. Uddannelsesmæssigt ser vi gerne, at du har afsluttet din cand.merc.aud. Således har du opnået erfaringen til selvstændigt at kunne håndtere dine opgaver i en travl hverdag. Alternativt kommer du direkte fra en revisionsvirksomhed, men har den fornødne energi samt gå-på-modet til at sætte dig hurtigt ind i opgaven.

Som person er du struktureret og løsningsorienteret. Du evner at få løst dine opgaver med stor præcision, men også med tanke for værdiskabelsen i forretningen. Da rollen er vendt mod forretningen, er du udadvendt, imødekommende og tillidsvækkende. På samme tid er du en dygtig formidler, der kan forklare komplekse økonomiske problemstillinger på en let forståelig måde.

Interesseret
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Søren Krogstrup på +45 28 44 33 33. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser. Søg stillingen via www.compasshrg.com og vedhæft udelukkende dit CV. 

Vores kunde omsætter årligt for ca. 1. mia. danske kroner og beskæftiger ca. 325 medarbejdere i Danmark. Stillingen skal besættes i Midtjylland, hvor virksomheden har hovedkontor.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Midtjylland
Reference: 2010.338
Virksomhed: Anonym

Kontakt: