Operations and Maintenance Manager

Anonym

Byg en skalerbar O&M-organisation og skab høj performance i en voksende portefølje af energianlæg. Vil du kombinere ledelse, planlægning, rapportering og kommerciel udvikling i en central rolle inden for drift og vedligehold af Utility Scale VE-anlæg?

Central rolle i en O&M-forretning i vækst 

Som Operations & Maintenance Manager får du ansvaret for at lede og videreudvikle virksomhedens drift og vedligehold af større energianlæg. Du overtager et mindre team, som forventes at vokse markant i takt med nye kontrakter, og din opgave bliver at skabe en effektiv, nærværende og skalerbar driftsorganisation. Rollen refererer direkte til CEO og indebærer et tæt samarbejde med de tilknyttede KL-SA- og KL-SD-specialister. Du kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt, og fungerer som en central kontaktperson over for kunder, samarbejdspartnere og anlægsejere.

Rollen er primært ledende, planlæggende og administrativ. Du sikrer, at de rette medarbejdere løser de rette opgaver på det rette tidspunkt, og at arbejdet gennemføres effektivt på tværs af geografisk spredte anlæg. Du følger driften tæt, er med på site efter behov og skaber sammenhæng mellem den daglige indsats, kundernes forventninger og virksomhedens kommercielle mål. Blandt dine vigtigste ansvarsområder bliver at:

  • Lede, motivere og udvikle O&M-teamet samt opbygge organisationen i takt med nye kontrakter.
  • Samarbejde med driften og projektorganisationen om idriftsættelse, aflevering og overdragelse af nye anlæg til drift.
  • Planlægge forebyggende og korrigerende drift og vedligehold, herunder bemanding, ressourceallokering, reservedele, udstyr og årshjul.
  • Sikre præcis og rettidig rapportering til anlæggenes ejere om udført arbejde, performance, fejl, reguleringshændelser og forbrug af reservedele.
  • Prioritere indsatser ud fra driftskritikalitet, oppetidskrav og en kommerciel vurdering af need-to versus nice-to.
  • Drive og udvikle O&M-området både operationelt og kommercielt, herunder selvstændigt kalkulere og udarbejde tilbud, udvikle nye serviceydelser samt være med til at etablere nye O&M-aftaler.
  • Varetage den løbende kontakt med kunderne.
  • Varetage den løbende kontakt med DSO’er og øvrige netaktører om udfald, regulering, test og planlagte nedlukninger.
  • Sikre opfølgning på kontrakter, omkostninger, ekstraarbejder og faktureringsgrundlag

Hvem er du og hvad kan du?

Du har en relevant teknisk baggrund, måske som maskinmester, ingeniør, elinstallatør eller tilsvarende Du har erfaring med ledelse, planlægning og drift eller vedligehold af tekniske anlæg, industri, forsyning, energi eller teknisk service. Du har en relevant teknisk baggrund, måske som maskinmester, ingeniør, elinstallatør eller tilsvarende. Erfaring fra sol, vind eller anden energiinfrastruktur er en fordel, men ikke et krav, hvis du har den rette tekniske forståelse og lyst til at lære området.

Du har prøvet at stå med et reelt driftsansvar og ved, at god O&M-ledelse kræver både struktur, opfølgning og praktisk forståelse. Samtidig kan du omsætte driftsdata og tekniske observationer til tydelig rapportering og kvalificerede kommercielle beslutninger. Du er ikke selv den udførende specialist, men kan godt give en hånd med. Du stiller de rigtige spørgsmål, prioriterer indsatsen og sikrer, at opgaverne bliver afsluttet.

Du er en tydelig og jordnær leder, som skaber følgeskab og trives tæt på både medarbejdere og drift. Du arbejder struktureret, tager ejerskab og følger op, samtidig med at du kan agere pragmatisk i en virksomhed med korte beslutningsveje og højt tempo. Du har kommerciel forståelse, høj integritet og evnen til både at stå fast og lytte til erfaringerne omkring dig. Dansk er nødvendigt i dialogen med medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

Stabilt fundament, stærke vækstplaner

Virksomheden er en specialiseret dansk aktør inden for udvikling, etablering, drift og vedligeholdelse af større anlæg inden for grøn energi. Organisationen kombinerer teknisk ekspertise med en entreprenant tilgang og samarbejder med både investorer, energiselskaber og udviklere om komplekse energiprojekter. Virksomheden er præget af korte beslutningsveje, høj faglighed og en kultur, hvor medarbejdere får stor frihed og ansvar. For den rette kandidat er der derfor mulighed for at få betydelig indflydelse på både organisation, strategi og fremtidig udvikling.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant, Claus Mengel-Niemann via claus.mengel@compasshrg.com eller Research Manager, Maria Faber via maria.faber@compasshrg.com. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Region Syddanmark
Reference: 2612.175
Virksomhed: Anonym

Claus Mengel-Niemann →

Senior Consultant
cme@compasshrg.com

Maria Faber →

Research Manager
mf@compasshrg.com