Production Manager, ALU
Plus Pack A/S
Som Production Manager hos Plus Pack A/S vil du få et ansvarsfuldt og varieret job med fokus på drift og udvikling af produktionen. Din primære opgave vil være at sikre gennemførelsen af den daglige produktion på i aluminiumsproduktionen. Der er systematisk opfølgning på mål og KPI’er.
Dette indebærer ledelse af ca. 60-65 medarbejdere i produktionen, som arbejder i treholdsskift fem dage om ugen. Du spiller en central rolle i at opbygge et stærkt og effektivt team, der arbejder mod fælles mål.
For at sikre en effektiv produktion på tværs af organisationen, vil du lede daglige planlægningsmøder, tavlemøder og samarbejde tæt med øvrige ledelseskolleger. Som en del af dit arbejde med at fremme produktivitet og kvalitet i aluminiumsproduktionen, skal du drive initiativer, der understøtter virksomhedens strategiske prioriteter og fremme innovation inden for produktionsprocesser, automation og digitalisering. Du vil også spille en vigtig rolle i sikkerhedsorganisationen og sikre, at produktionen lever op til Plus Packs kvalitets- og miljøstandarder, hvilket er afgørende for virksomhedens ansvarlighed og bæredygtighed.
Du deltager i budgetlægning og sikrer løbende opfølgning på drifts- og investeringsbudgetter. Derudover vil du være involveret i forskellige projekter, som har til formål at understøtte Plus Packs vækst og udvikling globalt. Her forventes det, at du bidrager med taktisk og strategisk support, der styrker produktionens konkurrenceevne og sikrer langsigtet succes for virksomheden.
Synlig, engageret produktionsleder med teknisk tyngde
Du er en synlig, engageret og resultatorienteret produktionsleder med en solid teknisk baggrund, fx som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende. Du har nogle års erfaring som leder i en produktionsvirksomhed – gerne inden for masseproduktion – du har udviklet en stærk procesforståelse og et skarpt blik for optimering og effektivisering.
Du har arbejdet med automations- og digitaliseringsteknologier og brænder for at bringe data, AI og automatiserede løsninger i spil for at forbedre driften. Med praktisk erfaring i lean-værktøjer som f.eks. SMED, 5S, Kaizen, Value Stream Mapping m.v. har du evnen til at skabe løbende forbedringer og til at sikre målrettede resultater.
Som leder sætter du samarbejde højt og motiverer dit team ved at tænke “vi” frem for “jeg”. Du balancerer et involverende lederskab med en ambition om at vinde og nå strategiske mål. Din analytiske tilgang gør dig i stand til at træffe beslutninger baseret på data, mens din innovative tankegang bringer fremtidssikrede løsninger i spil.
Med en fleksibel og vedholdende attitude er du klar til at drive forandringer i en familieejet virksomhed, der fokuserer på langsigtede investeringer og vækst. Din evne til at samarbejde på tværs af afdelinger – både lokalt og internationalt – gør dig til en værdifuld del af et team med store ambitioner og stærke værdier.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Consultant, Claus Mengel-Niemann på tlf. 22 63 33 77, eller Research Manager, Maria Faber Smidt på tlf. 40 32 56 28. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Plus Pack: Pionerer i overgangen til cirkulær emballage
Hos Plus Pack vil de vise vejen for fødevareemballageindustrien – de vil drive transformationen fra lineær til cirkulær emballage. Siden 1914 har deres dedikation været drevet af deres grundmotto: ’Man skal gøre en forskel’. Fire generationer senere er drivkraften stærkere og mere relevant end nogensinde før.
De ved, at fødevareemballage spiller en afgørende rolle i at skabe en mere bæredygtig fremtid. Ved konstant at designe og udvikle cirkulære emballager gør de det muligt for deres kunder at beskytte fødevaren og få den til at skille sig ud, samtidig med at de bruger endnu færre af vores planets ressourcer.
For people. For planet. For profit. For good.
Læs mere: https://www.pluspack.com/
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Odense
Reference: 2412.250
Virksomhed: Plus Pack A/S