Senior Research Consultant
Compass Human Resources Group A/S
Bliv en vigtig del af teamet hos Nordens førende headhunter!
Vil du udvikle dine kommunikationsevner og analytiske kompetencer i en dynamisk hverdag?
En væsentlig del af Compass’ succes, er vores evne til at identificere og skabe kontakt til de kandidater, som kan hjælpe vores kunder med at imødekomme fremtidens udfordringer. Vi synes selv, at vores Research Consultants er verdensmestre i den disciplin. Lige nu leder vi efter en udadvendt og analytisk velfunderet kollega med research-erfaring, som kan styrke vores team i Aarhus og hjælpe vores kunder med at finde de bedste kandidater i markedet.
Få indgående kendskab til en kompleks og inspirerende industri
Som Senior Research Consultant hos Compass bliver du en del af en dynamisk organisation, der opererer inden for forskellige segmenter på tværs af Norden og UK. Helt konkret vil du komme til at arbejde med kunder på tværs af Consumer Products, Finance og Industrial-segmenterne og på forskellige stillingstyper og -niveauer. Du vil skulle kontakte og screene /interviewe relevante kandidater på telefon eller video, og herudover vil dine primære arbejdsopgaver inkludere:
• Deltagelse i kundemøder
• Sparring med konsulenter og research kollegaer på tværs af vores organisation
• Udarbejdning af search-strategier og skriftligt materiale
• Identificering af kandidatprofiler
• Opbygning af netværk, forretningsforståelse og Market research
Kreativ og nysgerrig humørspreder, som sætter en ære i at levere kvalitet
Det er afgørende for din succes i jobbet, at du er hurtig til at eksekvere og er fleksibel, samtidig med at du er struktureret og analytisk stærk. Du arbejder resultatorienteret – og vi forventer også, at du kan være vedholdende og kreativ i de situationer, hvor den umiddelbare løsning er vanskelig at se. Dine sociale kompetencer og dit gode humør gør, at du evner at have vedkommende, personlige samtaler på en professionel måde og kan begå dig på forskellige organisatoriske niveauer og over for vidt forskellige stakeholders.
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende rolle – enten fra branchen eller som intern Recruiter. Vigtigst af alt elsker du en hverdag, hvor du skal balancere det dynamiske konsulentmiljø med kvalitetsarbejde, der har fokus på lige præcis de detaljer, der skaber mest værdi for vores kunder og kandidater.
Interesseret?
Hvis du ønsker at fortsætte din karriere i en nordisk voksende virksomhed med passionerede kollegaer, så send din ansøgning til os hurtigst muligt. Du kan se dine kommende kollegaer her: https://www.compasshrg.com/da/moed-holdet/
Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Peter Pallesen på mobil +45 22 34 87 60 eller Maria Faber, Recruitment Consultant på mobil +45 40 32 56 28. Alle henvendelser behandles fortroligt. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mailadresse, som du har indtastet.
Compass Human Resources Group er et af Nordens mest succesfulde konsulenthuse inden for rekrutteringsbranchen. Vi har i 35 år leveret ydelser inden for søgning og vurdering af topledere, mellemledere og specialister. Vores kunder tæller en lang række af de største danske og internationale virksomheder, som vi servicerer ud fra kontorer i Aarhus, København, London, Oslo, Helsinki, Stockholm og Malmø.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Aarhus
Reference: 2316.287
Virksomhed: Compass Human Resources Group