Marketingchef

Compass Human Resources Group A/S

Vi søger på vegne af en Nordisk førende FMCG-virksomhed en marketingchef, der får en nøglerolle i at drive næste fase af et stærkt og veletableret brand samt udvikling og vækst. Rollen indebærer et betydeligt ansvar for at styrke brandets markedsposition og videreudvikle dets relevans over for både eksisterende og nye målgrupper.

Virksomheden

Virksomheden er en veldrevet og hurtigt voksende FMCG-spiller med fokus på sundhedsprodukter i specialhandlen, med hovedkontor i Storkøbenhavn og en stærk position i Norden. Som en del af en større international koncern opererer virksomheden i dag i et spændingsfelt mellem et entreprenant og agilt setup og en mere skalerbar, international organisation med adgang til stærke kompetencer inden for bl.a. digital marketing, e-commerce og brandudvikling. Samtidig er virksomheden kendetegnet ved en høj grad af innovation og et kontinuerligt fokus på produktudvikling, som sikrer et aktuelt og konkurrencedygtigt sortiment.

Produkterne henvender sig til den moderne, sundheds- og livsstilsorienterede forbruger og kombinerer høj kvalitet med brugervenlige formater. Sortimentet spænder bredt inden for sundhedsprodukter og wellness-løsninger med fokus på både funktionalitet og convenience.

Stillingen

Som marketingchef får du det overordnede ansvar for at definere og eksekvere marketingstrategien og sikre fortsat vækst og styrket positionering i et konkurrencepræget marked.

Du får ansvar for at videreudvikle marketingfunktionen med øget strategisk tyngde og skalerbarhed, samtidig med at du sikrer fortsat høj kvalitet i eksekveringen.

Stillingen indebærer ledelsesansvar for et mindre marketingteam og kræver tæt samarbejde med salg, produktudvikling og internationale stakeholders.

Herudover vil dine ansvarsområder være:

  • Udvikle og drive den overordnede marketing- og brandstrategi
  • Styrke brandets position og differentiering i markedet
  • Planlægge og eksekvere kampagner på tværs af digitale og fysiske kanaler
  • Drive både digital marketing (SoMe, influencer, performance) og trade marketing
  • Sikre sammenhæng mellem marketingaktiviteter og kommercielle resultater
  • Udvikle og strukturere samarbejdet med influenter og eksterne partnere
  • Arbejde tæt sammen med salgsorganisationen og understøtte key account-aktiviteter
  • Samarbejde med koncernens centrale funktioner og udnytte fælles ressourcer
  • Opbygge og udvikle marketingfunktionen samt sikre de rette processer og kompetencer
  • Have ansvar for marketingbudget og løbende sikre effektiv ressourceallokering

Profil

Vi søger en kommerciel, kreativ og eksekveringsstærk marketingprofil, som trives i krydsfeltet mellem strategi og hands-on arbejde. Du motiveres af at omsætte idéer til konkrete initiativer og arbejder innovativt med at udvikle og styrke brand og position i markedet.

  • Erfaring fra en bred marketingrolle inden for FMCG eller beslægtet branche
  • Erfaring som leder
  • Solid erfaring med brandopbygning, kampagneeksekvering og digital marketing
  • Erfaring med influencer marketing og sociale medier
  • Gerne erfaring med flere markeder
  • Erfaring med projektledelse

Muligheden

Du bliver en central del af en virksomhed, der står midt i en spændende udviklingsfase, hvor der er gode muligheder for at præge både retning og resultater. Rollen giver en sjælden kombination af strategisk indflydelse og operationel nærhed til forretningen, hvor du får ansvar for at videreudvikle en stærk brandplatform og løfte marketing til næste niveau.

Du vil indgå i et miljø med korte beslutningsveje, høj grad af ansvar og tæt samarbejde med Direktionen, samtidig med at du får adgang til kompetencer og ressourcer fra en større international koncern. Dette skaber et setup, hvor der både er plads til at tænke langsigtet og handle hurtigt.

Stillingen henvender sig til en profil, der motiveres af at opbygge, udvikle og skalere – og som trives med at skabe struktur, retning og fremdrift i en organisation med høje ambitioner.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Oliver Hauberg på oliver.hauberg@compasshrg.com . Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: 
Københavnsområdet
Reference: 
2607.107
Virksomhed: 
Anonym

Oliver Hauberg-Jensen →

Partner & Practice Lead, Consumer Products
oh@compasshrg.com