Service Director, Nordic
Vaillant A/S
Vaillant, en af Europas high-end leverandører i HVAC-industrien, er i gang med en større strategisk omstrukturering og du vil få en udviklende nøglerolle for servicedelen af forretningen, der danner basis for den kommende lanceringsrunde af nye produkter og services. Vi søger en dedikerede og team-orienteret Service Director, Nordic, der vil være med til at udvikle serviceforretningen i relation til varmepumper og gaskedler i de nordiske lande.
Dine ansvarsområder som Service Director, Nordic
Med reference til Vaillants Country Director, Nordic bliver du en del af et professionelt salgs- og serviceteam og du vil have ansvaret for Vaillants serviceforretning i de nordiske lande, hvor du har fire teamledere i din reference.
Du er overordnet ansvarlig for at sikre en optimal og effektiv drift af serviceforretningen, der servicerer Vaillants varmeløsninger til både eksisterende og nye kunder i såvel grossist-som installatørleddet, så de fortsat er anerkendt for deres høje serviceniveau. Med andre ord, er det et godt fundament, du kan videreudvikle organisationen fra.
Størstedelen af din arbejdsdag foregår fra kontoret i Taastrup, men der vil også være kundemøder og interne møder i Norden samt naturligvis på hovedkontoret i Tyskland. Du vil arbejdet tæt sammen med salgsafdelingen.
Du vil have daglig kontakt med kollegaer i både salgs- og servicebenet af forretningen, hvor dit fokus naturligvis er på serviceafdelingen, der, ud over de fire teamledere du har i reference, består af tekniske supportere, servicekoordinatorer og eksterne serviceteknikere.
Din profil
Vi søger en person med flair for service og pleje af relationer, som er i stand til selvstændigt at prioritere sin tid efter grundig analyse af potentialer i målgrupperne, og som kan sikre, at overlegen produkt- og servicekvalitet samt unikke support og træningsmuligheder oversættes til sund økonomisk performance. Du skal kunne trives i en organisation med kontinuerlige forandringer og være motiveret af at have indflydelse, sætte retning og skabe salgsresultater samtidig med, at du kan udvikle dig i en organisation hvor resultater, ansvarstagen og struktur er centrale.
Du er god til at opbygge og vedligeholde tætte relationer og trives med at kommunikere med samarbejdspartnere på flere niveauer – fra små installatørvirksomheder til store grossistafdelinger.
Selvom du arbejder nordisk, formår du at være en nærværende kollega i Vaillant-familien, hvor teamwork sættes højt, og succeser fejres sammen, så det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage til både det professionelle og sociale fællesskab.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Har et kommercielt mindset og kan se muligheder for at holde Vaillant i servicens superliga og udvikle fremtidens service koncepter
- Har erfaring med at arbejde i et datterselskab i en international koncern
- Har kendskab til HVAC-branchen
- Er resultatorienteret, proaktiv og entusiastisk
- Har et højt energiniveau og trives med en omskiftelig hverdag
- Har en naturlig evne til at skabe tillid
- Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner (på dansk og engelsk)
- Har erfaring med CRM-systemer (erfaring med Salesforce er en fordel)
Om Vaillant
Vaillant Group er en tysk, familieejet koncern, der i 150 år har været markedsledende inden for opvarmningsteknologi. Vaillant Nordic er datterselskab af Vaillant Group og kendetegnes ved en flad struktur, en uformel tone og en arbejdsplads præget af humor og tillid.
Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af vores voksende nordiske familie og et stærkt internationalt netværk.
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Thorsten Andersen på +45 61 20 28 03 eller Research Consultant, Julie Hastrup-Markussen på tlf.: +45 28 44 33 33. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Taastrup
Reference: 2520.028
Virksomhed: Vaillant A/S