Mekanisk Konstruktør

Vil du arbejde med design og konstruktion af transportører og emner i stål til danske industrikunder? Vi søger en struktureret og selvdrevet teknisk designer, maskintekniker eller produktionsteknolog til produktionsvirksomhed i vækst.

Selvstændig konstruktion og udvikling af transportører og transportbånd
Vi søger en konstruktør til JTT Conveying a/s, der udvikler og producerer transportører og transportbånd til industrielt brug i hele verden. I stillingen som konstruktør vil du indgå i konstruktionsafdelingen, hvor der sidder to erfarne kolleger. I stillingen vil du få eget ansvar for projekter og opgaverne består blandt andet i:

  • Udarbejdelse af kravsspecifikationer og kundekontakt
  • Mekanisk konstruktion
  • Udarbejdelse af arbejdstegninger til produktion
  • Udarbejdelse af teknisk dokumentation
  • Dialog med leverandører – herunder projektindkøb
  • Oprette og vedligeholde styklister i Inventor og Uniconta (ERP)
  • Udvikling og konstruktion af optimeringsmuligheder på standardløsninger

Erfaren profil inden for 3D CAD-modellering
Du har erfaring med mekanisk konstruktion, herunder beregning og dimensionering. Desuden er du erfaren inden for 3D CAD-modellering. JTT Conveying benytter Autodesk Vault/Inventor, hvorfor erfaring med dette er en klar fordel. Vi forestiller os at du er uddannet teknisk designer, maskintekniker/produktionsteknolog. Det er et krav, at du kan tale og skrive dansk samt at du kan begå dig på engelsk.

Som person er du struktureret og detaljeorienteret, hvilket giver dig et godt overblik. Du får selvstændigt ansvar for dine projekter, så du skal ligeledes være selvkørende og trives med at have ansvaret. Når tingene går stærkt, skal du kunne bevare dit gode humør og have lyst til at byde ind. Du kan således trives i den mindre virksomhed, hvor alle er gode til at hjælpe hinanden, når det kræves.

Det forventes, at du bor i rimelig køreafstand til Bredsten.

Ansvar for egne projekter
Du tilbydes hér en stilling med en spændende opgave foran. Du bliver en meget vigtig medspiller på holdet, hvor du får mulighed for at tage stort ansvar for dine egne projekter. Den rette profil vil ligeledes kunne få en vigtig rolle i at optimere og effektivisere nuværende produkter såvel som arbejdsgange.

Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Krogstrup på telefon +45 28 44 33 33. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om virksomheden
JTT Conveying A/S er en solid økonomisk virksomhed. JTT Conveying A/S fremstiller og leverer en bred vifte af transportører og transportbånd til såvel den tunge som den lettere industri. Virksomheden har egen konstruktionsafdeling samt et stærkt produktionsteam på adressen i Bredsten. Virksomheden omsætter for et større tocifret millionbeløb om året og beskæftiger ca. 40 medarbejdere.

Ansøgningsfrist:Hurtigst muligt
Arbejdssted: Bredsten
Reference: 2010.343
Virksomhed: JTT Conveying A/S

Kontakt:

Produktionsleder

Spændende lederstilling med fokus på optimering og effektivisering af produktionsplanlægning samt ledelse af et kompetent og engageret hold af produktionsmedarbejdere.

Jobbet
På trods af Covid-19 har JTT Conveying formået at komme igennem 2020 med vækst – ligesom de har gjort de foregående år. Derfor har JTT også været i stand til at holde fokus på deres langsigtede strategi. En del af denne strategi er, at JTT vil sikre en lønsom vækst gennem optimering og effektivisering. Blandt andet ved hjælp af systemforbedringer, men også gennem større fokus på struktur og flow i produktionen.

Derfor søges nu en produktionsleder, der kan tage ansvaret for den daglige produktionsledelse og -planlægning. I stillingen vil du få ledelsesansvaret for 20 timelønnede medarbejdere i produktionen, der er opdelt i grupperne smedeværksted, drej/fræs, malerværksted og montage. Desuden vil du få ansvaret for at tilrettelægge og planlægge produktionsflowet i forhold til ordrebeholdningen, herunder at sikre en effektiv materialestyring internt såvel som i forbindelse med eksterne arbejder.  Endelig forventes du at have et tæt samarbejde med konstruktionsafdelingen, således der tages højde for optimeringer allerede på tegningsniveau.

Som produktionsleder vil du blive en del af den daglige ledelse og indgå i et tæt samarbejde med alle på virksomheden. Det forventes, at du er i stand til at tale i øjenhøjde med alle og bidrage til fællesskabet i en flad organisation.

Personlighed/Kravprofil
Din baggrund er indenfor ’sort’ produktion, hvorfra du kender til produktion inden for smededisciplinen. Du har ledelseserfaring fra tidligere stilling, hvor du ligeledes har haft ansvaret for selve produktionsplanlægningen. Desuden har du et godt kendskab til tegneprogrammer (her Inventor), således du er i stand til at kunne lave en detaljeret tegningsgennemgang med konstruktørerne. Du har formodentlig en håndværksmæssig uddannelsesbaggrund, som eventuelt er suppleret med uddannelse som produktionsteknolog eller lignende.

Som person er du udadvendt og dygtig til at tale med alle på en tydelig og umiddelbar facon. Du planlægger og er struktureret i din tilgang, hvorved du sikrer og skaber den nødvendige kvalitet samt det overblik, der skal til. Da du indtræder i en mindre virksomhed, hvor kulturen er, at alle gør en indsats og bidrager til fællesskabet, så falder det dig naturligt at tage ansvar på dig.

Attraktion
Du tilbydes hér en stilling med en spændende opgave foran. Du bliver en meget vigtig medspiller på holdet, hvor du får mulighed for at sætte dit eget præg i forhold til at effektivisere arbejdsgange og processer.

Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Krogstrup på telefon +45 28 44 33 33. Vi læser ansøgninger løbende og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om JTT Conveying A/S
JTT Conveying A/S er en solid økonomisk virksomhed, der er ejet og ledet af de to brødre Peter og Henrik Prüsse.  JTT Conveying A/S fremstiller og leverer en bred vifte af transportører og transportbånd til såvel den tunge som den lettere industri. Virksomheden har egen konstruktionsafdeling samt et stærkt produktionsteam på adressen i Bredsten. Virksomheden omsætter for et større tocifret millionbeløb om året og beskæftiger ca. 40 medarbejdere.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Bredsten
Reference: 2010.343
Virksomhed: JTT Conveying A/S

Kontakt: