Area Sales Manager - Øst

Georg Fischer A/S

Trives du med at arbejde i krydsfeltet mellem teknisk rådgivning, kunderelationer og forretningsudvikling? Og vil du tage lead på industrisegmentet og være med til fortsat at styrke Georg Fischer A/S’ position på Sjælland?

Så er du måske den nye Area Sales Manager, som skal være med til at drive vækst og skabe værdi for Georg Fischer A/S ’ industrikunder gennem rådgivning og salg af komplette systemløsninger.

Som ansvarlig for industrisegmentet på Sjælland bliver du frontløber for salget af Georg Fischers komplette systemløsninger til den generelle egenforbrugende industri, procesindustrien, OEM-markedet, hospitaler, Pharma, forbrændingsanlæg, rådgivende ingeniører og installatører. Du får en bred kontaktflade – fra ingeniører og direktører til montører og indkøbere – og du trives i dialogen med dem alle.

Der vil være en stor portefølje af eksisterende kunder som du starter med at besøge. Når du er blevet kørt godt ind i stillingen, forventes det, at du også opsøger nye, potentielle kundeemner – der er et klart vækstpotentiale i dit distrikt.

I rollen refererer du til salgschefen og arbejder tæt sammen med kolleger i eksternt salg. Din ekspertise kommer i spil i dialogen med både kolleger og kunder, når tekniske løsninger skal skræddersys. Som nøgleperson er du med til at sikre, at Georg Fischer tilbyder markedets mest kompetente og værdiskabende systemløsninger.

Gennem din tekniske forståelse skaber du en værdifuld dialog med kunderne om løsninger og muligheder – og du trives med at præsentere produkter og stå for produkttræning for både små og store grupper.

Om dig

Du har en teknisk baggrund – fx som maskinmester, automatiktekniker, VVS-tekniker, automationsmekaniker eller tilsvarende – og du har solid erfaring med salg og/eller montage af plastrørssystemer, ventiler, sensorer eller automationsløsninger rettet mod forskellige industrisegmenter.

Selvstændig kunderådgivning falder dig naturligt, og du motiveres af at kombinere teknisk indsigt med god forretningsforståelse. Med en tillidsskabende og struktureret tilgang tager du naturligt ansvar for dine opgaver.

Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk og bruger IT som et naturligt arbejdsredskab.

Om Georg Fischer A/S

Georg Fischer A/S er et datterselskab af Georg Fischer AG, som er en stor schweizisk koncern, der er internationalt førende inden for plastrørsystemer i form af rør, fittings, ventiler, måleudstyr og procesautomatik. Industrien bruger virksomhedens know-how og erfaring med den komplette kontrolsløjfe til at udforme hele systemløsningen.

Georg Fischer er med dig hele vejen i processen, hvilket muliggør design, valg og installation af Georg Fischers komplette systemer. Med vores systemløsninger kan GF Piping Systems forsyne alle kunder ikke kun med delkomponenter af højeste kvalitet, men med en samlet alt-i-en-løsning.

Virksomheden beskæftiger i dag 15 medarbejdere i Danmark og har i dag sit danske hovedkontor i Tåstrup udenfor København.

Medio november flytter man til Roskilde i forbindelse med sammenlægningen med to andre selskaber i Georg Fischer koncernen og bliver en del af det der hedder I&I Flowsolutions. Derefter er man ca. 60 medarbejdere på tværs af organisationen.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Niels Lorenzen eller Senior Research Consultant, Ida Heuser – begge på +45 70 20 12 75. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Sjælland
Reference: 2506.195
Virksomhed: Georg Fischer A/S

Niels Lorenzen →

Director
nl@compasshrg.com

Ida Heuser →

Senior Research Consultant
ih@compasshrg.com