Praktikant til Forårssemesteret 2026

Compass Human Resources Group

Vil du tæt på rekruttering og strategisk organisationsudvikling?

Få indblik i rekruttering, administration og strategisk organisationsudvikling

Hos Compass Human Resources Group i København søger vi en kandidatstuderende praktikant til forårssemesteret 2026. Praktikopholdet giver dig et unikt indblik i, hvordan en international konsulentvirksomhed arbejder med rekruttering, administrative processer og interne strategiske udviklingsprojekter.
Praktikken er for dig, der gerne vil tæt på forretningen, forstå sammenhængen mellem mennesker, processer og strategi – og omsætte teori til praksis i et professionelt, men uformelt arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver

Dine opgaver vil være varierede og blive tilpasset din uddannelse og dine faglige interesser. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

• Administrative opgaver, der understøtter rekrutteringsprocesser og konsulenthverdagen
• Indblik i rekruttering – herunder koordinering, systemarbejde og procesforståelse
• Deltagelse i interne strategiske projekter, fx udvikling af interne processer eller initiativer
• Support til kolleger og konsulenter på tværs af organisationen
• Mindre opgaver inden for marketing og kommunikation (fx. tekst, præsentationer eller interne materialer), afhængigt af din profil og interesse
Du bliver grundigt onboardet og får løbende sparring, så du både lærer vores systemer, arbejdsgange og forretning at kende.

Vi forestiller os, at du:

• Er kandidatstuderende på en relevant uddannelse, fx inden for HR, organisation, kommunikation, administration, business, samfundsvidenskab eller lignende
• Har interesse for mennesker, processer og organisatorisk udvikling
• Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
• Er nysgerrig, lærenem og trives i samarbejde med mange forskellige fagligheder
• Har erfaring med Office-pakken (kendskab til andre systemer er en fordel, men ikke et krav)

Hvad tilbyder vi?

• Et praktikophold med reelt ansvar og indsigt i forretningen
• Tæt samarbejde med erfarne konsulenter og specialister
• Et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og kort vej fra idé til handling
• Fleksibilitet ift. arbejdstider, undervisning og eksamener
• Et praktikophold, der tilpasses din studieordning og dine læringsmål

Praktisk info

Praktikopholdet planlægges i dialog med dig og har opstart i forårssemesteret 2026. Vi holder samtaler løbende.

Klar til at få praktisk erfaring i en professionel konsulentvirksomhed?

Send en kort ansøgning og dit CV, hvor du fortæller:
• Hvad du gerne vil lære under dit praktikophold
• Og hvad du selv kan bidrage med

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Astrid Rørbye, Head of Marketing & Strategic Projects
31 18 69 59 / ar@compasshrg.com

Astrid Rørbye →

Head of Marketing & Strategic Projects
ar@compasshrg.com