Business Central Finance Consultant

Inventio.IT

Inventio.IT udvider deres afdelinger i Brøndby og Viby J, og vi søger derfor både dig, der er vant til at arbejde som NAV/BC-konsulent og dig, der måske har en finansiel profil, men har lyst til at bruge din finansielle specialistviden på at gå konsulentvejen inden for Business Central Finance.

Ansvar for fulde ERP-løsninger

Som Business Central Finance Consultant hos Inventio.IT vil du spille en central rolle i at sikre, at Inventio.IT’s kunder får maksimalt udbytte af deres ERP-løsninger. Du vil være virksomhedens ansigt udadtil og arbejde tæt sammen med mindre og mellemstore virksomheder for at forstå deres unikke behov og udfordringer. Med specialistviden inden for finans vil du være ansvarlig for at rådgive kunderne om den moderne, cloudbaserede ERP-løsning baseret på Business Central samt Inventio.IT’s egenudviklede apps.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Kunderådgivning: Du vil lede dialogen med kunderne og sikre, at de får den optimale rådgivning om ERP-arkitekturens opbygning og de langsigtede fordele ved løsningen.
  • Projektledelse: Du driver projekterne fra den indledende foranalyse til endelig implementering, herunder planlægning, test og sikring af, at løsningen møder kundens forventninger.
  • Migrering til cloud: Du vil spille en afgørende rolle i at hjælpe Inventio.IT’s kunder med at migrere fra Inventio.IT’s egen cloud til Microsoft-skyen.
  • Workshops og analyser: Du vil være med til at afholde workshops, foretage analyser og udarbejde business cases for både nuværende og nye kunder.
  • Træning og undervisning: Du vil stå for træning, undervisning og gennemgang af Business Central for kunderne, så de får den nødvendige viden og værktøjer til at udnytte systemet fuldt ud.

Som Business Central Finance Consultant bliver du en del af et ERP-team bestående af forretningskonsulenter, projektledere og udviklere, hvor alle er Business Central specialister inden for finans og/eller produktion, og du vil derfor opleve god mulighed for sparring på dine projekter.

Analytisk profil med stærke kommunikationsevner

Der er flere veje ind i denne stilling, og din uddannelsesbaggrund er derfor ikke afgørende. Du kan have flere års praktisk erfaring fra en lignende rolle inden for Microsoft Dynamics NAV eller Business Central, hvor du har demonstreret evnen til at omsætte komplekse ERP-løsninger til værdi for kunderne inden for finans. Om du kommer som intern konsulent fra kundesiden eller som ekstern konsulent fra leverandørsiden er ikke afgørende. Til kontoret i Brøndby kan du også komme med en baggrund som revisor eller controller og have ønsket om at gå konsulentvejen inden for Business Central Finance.

For effektivt at drive projekter fra start til slut er det væsentligt, at du har stærke analytiske færdigheder, og det er en fordel med indsigt i ERP-arkitektur og optimering af værdikæder. Som person er du ambitiøs og resultatorienteret med et stærkt engagement i at skabe værdi for dine kunder. Du trives i en udadvendt rolle, hvor du aktivt indgår i tæt dialog med kunderne, både for at forstå deres udfordringer og muligheder samt for at udfordre dem konstruktivt i valget af løsninger. Din hverdag vil være præget af en bred kontaktflade både internt og eksternt, hvorfor det er væsentligt, at du er en dygtig og positiv kommunikator, der trives i et dynamisk og ofte skiftende miljø.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Peter Pallesen på tlf. +45 22 34 87 60 eller mail pp@compasshrg.com. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om Inventio.IT

Inventio.IT er et Microsoft Dynamics 365 ERP konsulent- og softwareudviklingshus, som er specialister i én ting: Digitalisering med ERP-systemet Business Central. Det er de til gengæld blandt de bedste til. De har konsulenterne, udviklerne, forretningsforståelsen, fagligheden og erfaringen fra 2001 til i dag.

Inventio.IT er en dynamisk organisation med flad struktur, og du vil derfor få stor indflydelse og mulighed for at præge og udvikle eksisterende løsninger. De arbejder med frie rammer, der giver dig plads til at udfolde din kreativitet og drive projekter fremad. Du får her et job med frihed, ansvar og muligheder for både personlig og professionel udvikling.

Klik her for at ansøge stillingen som Business Central Finance Consultant i Viby J.
Klik her for at ansøge stillingen som Business Central Finance Consultant i Brøndby.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Viby J. og Brøndby
Reference: 2416.180 (Viby J.) og 2416.181 (Brøndby)
Virksomhed: Inventio.IT

Peter Pallesen →

Partner & Regional Director
pp@compasshrg.com