The job ad is no longer current, and we are therefore no longer accepting applications.
Controller
Vestas Industrial Cooling
Har du lyst til at være en del af en produktionsvirksomhed inden for industrielle køleløsninger i kraftig vækst? Har du stærke analytiske evner kombineret med flair for kommunikation og stakeholder management? Så har vi jobbet til dig!
På vegne af Vestas Industrial Cooling søger vi lige nu en Controller, som skal sikre økonomistyringen på igangværende projekter og samtidig spille en vigtig rolle i udviklingen og implementeringen af finansielle processer og arbejdsgange.
Central rolle i økonomistyring og rapportering med fokus på igangværende projekter
Som Controller hos Vestas Industrial Cooling bliver du en vigtig del af Financial Planning and Reporting i Vestas Aircoil Group og vil referere til Group Reporting & Planning Manager, som primært sidder på sitet i Vejle. Du kommer til at spille en central rolle i brobygningen mellem afdelingerne, hvor du bliver en vigtig aktør i den økonomiske strukturering af projektarbejdet, samt i rapporteringen til resten af gruppen. I takt med opbygningen og udviklingen af økonomifunktionen vil du få mulighed for at påvirke nøgleprocesser og systemer.
I denne rolle får du en central position i at sikre en effektiv og bæredygtig økonomisk drift af projekterne. Du vil løbende følge op på projekternes økonomi og arbejde tæt sammen med relevante interessenter for at tilpasse estimater og budgetter, så de altid er i overensstemmelse med de aktuelle forhold.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Opfølgning på projekter i samarbejde med projektlederne.
- Udvikling og optimering af rapporteringsmodeller og -processer.
- Budgettering, forecast og udarbejdelse af månedsafslutninger.
Du vil desuden være en nøgleperson i den finansielle drift af projektforretningen, herunder fakturering af serviceydelser. Med din ekspertise vil du bidrage til at styrke projekternes økonomiske fundament og det økonomiske overblik i organisationen.
Ambitiøs økonomiprofil med lyst til at sætte systemer op og skabe sin egen rolle
Som person er du struktureret og systematisk, og du trives i et uformelt arbejdsmiljø tæt på produktionen. Du har en baggrund, der gør dig fortrolig med analytiske opgaver, og du har erfaring med at skabe værdi for dine kolleger gennem effektive processer og godt samarbejde.
Du trives i et arbejde med langsigtede projekter, hvor dit overblik, detaljesans og økonomiske forståelse bliver essentiel for et godt samarbejde med projektlederne og det økonomiske overblik i enheden. Med dit fokus på at sikre høj kvalitet gennem hele processen bliver du en væsentlig støtte for produktionsteamet i Lem.
Vi forestiller os, at du kommer med en baggrund inden for økonomi eller et tilsvarende felt. Derudover ser vi gerne, at du kan se dig selv i nedenstående:
- Et par års erfaring inden for controlling eller bogføring.
- Kendskab til effektiv håndtering af projekter.
- Erfaring med projektplanlægning og risikostyring er en fordel.
- Rutineret bruger af Excel, Office-pakken og ERP-systemer.
Derudover er du komfortabel med at kommunikere professionelt på engelsk og dansk. Vi glæder os til at byde dig velkommen til nyt og internationalt team, hvor din erfaring og kompetencer vil blive essentielle!
Interesseret?
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte senior konsulent Claus Mengel-Niemann på tlf. +45 22 63 33 77. Vi screener løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.
Om Vestas Industrial Cooling
Vestas Industrial Cooling, som producent af større industrielle køleløsninger, er en udpræget projektvirksomhed, hvor projekterne ofte har en varighed over et år. De er beliggende i Lem og er en del af Vestas Aircoil, der med sine 450 ansatte globalt og flere datterselskaber i Storbritannien, Kina, Rumænien og USA er blevet til en virkelig international gruppe med dybe rødder, der går tilbage til 1896, da virksomheden blev grundlagt af en entreprenørfamilie i den vestlige del af Jylland, Danmark. I dag er de fortsat familieejet og driver produktionsfaciliteter verden over med fokus på at finde mere bæredygtige varmeoverførselsløsninger til deres kunder.
Ved at blive en del af Vestas Industrial Cooling vil du blive en del af en imødekommende og uformel arbejdskultur, der værdsætter både samarbejde på kontorerne og tilbyder fleksibilitet med arbejdstider og lokation.
Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Lem
Reference: 2412.216
Virksomhed: Vestas Industrial Cooling