ESG Controller

North Media A/S

Til North Media i Søborg søger vi en ESG-controller, som kan være den bærende kraft i forbindelse med udarbejdelse og styring af koncernens ESG-rapporter og nøgletal.

Nøglerolle inden for ESG

North Media har taget et strategisk valg om at gå forrest i forhold til bæredygtighedsagendaen og tager hele ESG-området og rapporteringsdelen meget seriøst.

Som ESG-controller får du derfor en unik mulighed for at sætte dit præg i en nyoprettet stilling med fokus på udvikling og håndtering af koncernens ESG-rapporter og de tilhørende nøgletal. Denne rolle indebærer tæt samarbejde med bæredygtighedsafdelingen, økonomiteamet og ledelsen for at sikre præcis og troværdig ESG-rapportering, der overholder gældende og fremtidige standarder og retningslinjer.

Mere konkret vil du:

  • Være ansvarlig for udarbejdelse af ESG-rapporter, herunder indsamling, analyse og rapportering af ESG-tal relateret til relevante ESRS´er og sikring af, at ESG-data er fuldstændige, nøjagtige og rettidige
  • Strukturere indsamling af data fra forskellige kilder, både internt og eksternt, og sikre relevante interne kontroller
  • Integrere ESG-data i den finansielle rapportering, herunder årsrapporter og på sigt definere omfanget i kvartalsregnskaber
  • Identificere og implementere forbedringer i regnskabsprocesserne og dataindsamling relateret til ESG/CSRD-rapportering
  • Sikre overholdelse af retningslinjer og standarder ud fra EU’s krav og fortolke kravene og omsætte dem til faktiske tiltag
  • Bidrage til bæredygtighedsstrategi og mål, arbejde tæt sammen med afdelingen for bæredygtighed og ledelsen om bæredygtighedsstrategien samt medvirke til konkrete bæredygtighedsinitiativer, der reducerer CO2-udledning
  • Bidrage til øvrige opgaver i koncernøkonomi inden for bl.a. månedsrapportering og budgettering, og generelle interne kontroller.

Som ESG-Controller vil du referere til koncernøkonomichefen i North Media og indgå i et mindre team på 3. Der vil derudover være et tæt samarbejde med koncernens datterselskaber samt et dagligt samarbejde med kollegerne i bæredygtighedsafdelingen.

Analytisk stærk økonomiprofil med stor interesse for ESG

Du har en bachelor- eller kandidatgrad inden for økonomi, regnskab, finans eller tilsvarende kombineret med min. 3 års erfaring som revisor eller controller, hvor du har opnået et solidt  kendskab til regnskabsprincipper og -procedurer samt fået erfaring med udarbejdelse af finansielle rapporter, herunder årsrapporter, måneds- og koncernregnskaber. Gennem dit arbejde eller din interesse for bæredygtighed og ESG har du fået en forståelse for og indsigt i de nye ESRS´er og CSRD-regler. Det er en fordel, hvis du kommer med erfaring fra en lignende ESG-stilling, men vigtigst er, at du brænder for at arbejde med det og motiveres af muligheden for at blive et stort tandhjul i en lidt mindre maskine.

Som person besidder du et stort drive, er ambitiøs, ansvarlig og analytisk stærk. Du er detaljeorienteret, struktureret og besidder gode samarbejdsevner. Du har gennemslagskraft, stærke kommunikationsevner og udfordrer gerne status quo. Du kommunikerer flydende på dansk i skrift og tale og begår dig på engelsk på et professionelt niveau.

Interesseret?

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Peter Pallesen på tlf. +45 22 34 87 60 eller mail pp@compasshrg.com. Vi læser CV’er løbende og beder dig derfor indsende dit CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Om North Media

North Media er en ambitiøs og fremadskuende børsnoteret koncern, der er i rivende udvikling. Virksomheden er ejerdrevet, innovativ og entreprenant og er præget af både tradition og fornyelse. Deres selskaber udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne inden for tilbud fra detailhandlen, lejeboliger, jobannoncer og digitale adgangssystemer. Selskaberne er alle skalérbare volumenforretninger, der er specialister i at håndtere store mængder materiale og data ensartet, hurtigt, sikkert og til en lav enhedspris.

North Media er kendetegnet ved ordentlige arbejdsforhold, attraktive medarbejdergoder og en kultur, der bærer præg af en uformel tone, flad struktur og høj faglighed.

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt
Arbejdssted: Søborg
Reference: 2416.190
Virksomhed: North Media A/S

Peter Pallesen →

Partner & Regional Director
pp@compasshrg.com

Maria Faber →

Research Manager
mf@compasshrg.com