Quality Control Manager

Quality Control Manager

A/S Einar Willumsen

Til en nyoprettet stilling hos Einar Willumsen søger vi en Quality Control Manager, til vores Quality Control-teams i både Danmark og Sverige.

Stilling og arbejdsopgaver

Einar Willumsen (EW) er en virksomhed, der vægter ordentlighed og grundighed højt, og derfor er Quality Control (QC) en helt central og vigtig del af værdikæden. Som følge af virksomhedens vækst og kontinuerlige udvikling søges en QC Manager til vores to QC teams, som sidder i hhv. Brøndby og Malmø. QC indgår i et tæt samarbejde med produktudvikling, produktion og salg og derved er det en stilling med en bred berøringsflade i organisationen.

Du bliver leder for et erfarent team, og sammen vil I have et fælles mål om altid at levere den bedste service til kunderne. Jobbet har et varieret indhold og består i hovedtræk af følgende primære arbejdsopgaver (en ufuldstændig liste):

  • Supportere og lede teamet
  • Kontrol af og efterfølgende frigivelse af råvarer og producerede varer
  • Trouble shooting og intern kommunikation i forbindelse med afvigende varer.
  • Sikre årsagsanalyse og korrigerende handlinger
  • Sikre løbende udvikling af teamet samt analysemetoder og -udstyr, herunder ensartede arbejdsprocesser i Danmark og Sverige
  • Vedligeholdelse af lagerbeholdninger
  • Håndtering af kundespørgsmål og diverse dokumentation
  • Support til Quality & Regulatory Director, som du vil referere til

Kandidaten

Du har praktisk erfaring fra QC-området i et driftslaboratorie og som leder for QC. Via stort engagement og drive bidrager du til, at EW leverer høj kvalitet som aftalt – hver gang. Du har en solid forretningsmæssig forståelse, er en god sparringspartner og kan kombinere dine ledelseskompetencer med fagligt laboratoriearbejde. Du har forståelse for værdikæden, både i form af svartider og vareomkostninger.

Du evner at tænke i store linjer og løsninger og udviser handlekraft uden at miste interesse og respekt for detaljerne. Desuden får du mulighed for med friske øjne at udvikle og optimere arbejdsprocessen og samtidig tage teamet med på denne udviklingsrejse. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i et driftslaboratorie, så du forstår arbejdsprocesserne, men også kan udfordre dem. Samtidig er det også vigtigt, at du har forståelse for tidspresset for frigivelse af produkterne og råvarerne uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Du er omstillingsparat, serviceminded, arbejder struktureret og fokuserer på at få opgaverne løst. Du mestrer diverse IT-systemer og er en stærk kommunikator i skrift og tale.

Vi forventer, at du:

  • Kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Tager velbegrundede beslutninger og står på mål for dem
  • Kan håndtere skarpe deadlines
  • Er en stærk kommunikator
  • Tænker i kundevenlige løsninger
  • Arbejder effektivt samt ser muligheder fremfor begrænsninger
  • Sætter en ære i at gøre tingene rigtigt samt er detaljeorienteret
  • Er holdspiller og har viljen til at udføre såvel rutineopgaver som nye opgaver
  • Arbejder målrettet og ansvarligt
  • Er ambitiøs og med et højt drive
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale. Forståelse for svensk vil være en fordel.

Einar Willumsen tilbyder

Du vil få en alsidig og udfordrende stilling i en spændende virksomhed med en lang historie. Du vil indgå i et uformelt og professionelt miljø med gode kolleger, hvor det er vigtigt, at vi hjælper hinanden både inden for og på tværs af afdelinger og bruger vores løsningsorienterede tilgang til at hjælpe vores kunder. Qua en del af dine medarbejdere arbejder på fabrikken i Sverige, skal du jævnligt arbejde ud fra kontoret i Malmø. Og en ting kan vi love; det bliver aldrig kedeligt at være en del af EW.

Om Einar Willumsen

Einar Willumsen blev grundlagt i 1901 og er i dag den førende nordiske producent og leverandør af smagsstoffer, ekstrakter, destillater og forbindelser til fødevare- og drikkevareindustrien. Einar Willumsen har hovedkontor i Brøndby og et datterselskab i Malmø. Hos Einar Willumsen får du cirka 90 kolleger fra mere end 10 lande. Einar Willumsens hovedaktionær er en fond, der donerer en del af overskuddet til kræftforskning og andre sygdomme. Vi har et stærkt økonomisk fundament for vores ambitiøse vækststrategi. Einar Willumsen er baseret på og lever stadig af vores stærke nordiske værdier: Pålidelighed, fleksibilitet, innovation og selvfølgelig vores motto: “When taste and speed matter”.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Thorsten Andersen på telefon +45 61 20 28 03. Vi læser ansøgninger i takt med vi modtager dem og beder dig derfor indsende din ansøgning samt CV hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi behandler alle henvendelser fortroligt, og at vi returnerer svar til den mailadresse, som du oplyser.

Ansøgningsfrist:Hurtigst muligt
Arbejdssted: Brøndby & Malmø
Reference:2220.120
Virksomhed: Aktieselskabet Einar Willumsen